Clio Cup - DK   26/05/09

Claus Christensen holdt fast i føringen
Clio CupClio Cup køreren Claus Christensen ankom til 'Padborg Open' som den førende kører i mesterskabet, og målsætningen var ganske enkel: At holde fast i føringen!
Missionen lykkedes, og Claus kunne drage hjem fra Padborg Park, stadig som den kører med flest point.

Weekenden tegnede sig ellers ikke alt for lyst for en kører der ville bevare sin føring i mesterskabet, for i den fri træning blev det 'kun' til en 2. plads, med titelrivalen Jacob Kristensen foran sig.


(Foto: Motorsporten.dk)

Tidtagningen gik heller ikke helt som planlagt, Claus' hurtigste tid rakte til en startplacering som nummer fire til det første af løbene, mens næsthurtigste tid placerede ham på anden pladsen til løb nummer to.

Det var Renault Clio III racerens setup til Padborg Park der drillede lidt, men de to utrættelige hjælpere i CCRacing fik styr på tingene inden det første af søndagens løb, så Claus kunne lægge pres på konkurrenterne.
Og pres det lagde han på dem, samtlige 11 omgange, men alligevel fandt han ingen vej uden om dem, og kom derfor i mål på 4. pladsen - 13 point rigere.


(Foto: Motorsporten.dk)

Søndagens andet løb blev startet fra 2. pladsen, og der sluttede løbet også for Claus, der her scorede weekendens første pokal samt yderligere 17 point til mesterskabet.


Claus Christensen (th) på podiet sammen med vinderen Jacob Kristensen, samt Martin Sally Pedersen (tv) på 3. pladsen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Efter weekenden på Padborg Park, den anden ud af årets syv løbsweekender, ligger Claus Christensen solidt på 1. pladsen i mesterskabet, han er i øjeblikket henholdsvis 10 og 14 point foran nummer to og tre i mesterskabet - Michael Kristensen og Jacob Kristensen.

Næste gange Claus Christensen og de øvrige Clio Cup kørere skal på banen er den 27. og 28. juni, hvor der i forbindelse med 'Juniløbet' på Jyllands-Ringen skal køres 5. og 6. afdeling i mesterskabet.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Claus Christensen
  • Padborg Park
  • 24/05/09 - Padborg Park - Clio Cup - DK

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde