IndyCar Series    02/05/09

Back home again in Indiana
Optakt til verdnes største racerløb
I år er et specielt år for Indianapolis Motor Speedway, den legendariske 2.5 mile ovalbane fylder nemlig 100 år, dermed er der lagt op til hård kamp når banen åbner for træning i næste uge.

Maj måned betyder alt for IndyCar sporten, det er i denne måned at karrieren kan få et kickstart af proportioner, det gælder alt eller intet når det 93. Indianapolis 500 løb køres søndag 24. maj.

Men Indianapolis 500 er meget mere en bare et weekend løb, Indy 500 er verdens ældste racerløb og træningen starter allerede på tirsdag, hvor der afholdes Rookie Orientation Program.

Selv om de første par løb der i 1909 blev afholdt på Indianapolis Motor Speedway ikke var IndyCar løb, men motorcykelløb har banen været kendt for et enkelt løb - det klassiske Indianapolis 500-mile løb, kørt første gang i 1911, dengang hed vinderen Ray Harroun.

Indy 500 løbet har overlevet adskillige kriser, 1. og 2. verdenskrig, krisen på Wall Street, og specielt den bitre og til tider meningsløse amerikanske formel krig, der blev startet netop på grund af Indianapolis Motor Speedway’s ønske om mere indflydelse i IndyCar sporten.
Trods økonomiske kriser, politiske magtkampe, adskillige dødsulykker og NASCAR’s altid stigende popularitet, forbliver Indianapolis 500 løbet, ubestridt verdens største og mest prestigefyldte racerløb.
Man kan sige meget om ”The Brickyard”, men man kan ikke fratage banen dens lange og spændende historie der startede da Carl Fisher i starten af 1900-tallet byggede en racerbane tæt på Indianapolis byen – og et nyt kapitel er klar til at blive skrevet når træningen starter til 93. udgave af Indianapolis 500.

I år bliver der flere spændende navne at følge med i.

At Indianapolis 500 altid har været præget af kontroversielle løb kan canadieren Paul Tracy godt skrive under på.
Tracy – og mange tusinde fans – mener stadig at han er den rigtige vinder af 2002 Indy 500 løbet, men race officials var af en anden holdning og gav sejren til Helio Castroneves.
I år vender Paul Tracy så tilbage til Indianapolis, ikke for at være en del af showet, men for at vinde.

”Jeg føler jeg har vundet løbet jeg mener stadig at jeg er den rigtige vinder af 2002 løbet, men i år kommer jeg tilbage for at vinde det hele jeg vil have mit navn på Borg-Warner trofæet”, siger den iltre canadier der vender tilbage til Indianapolis 500 med KV Racing.

En sand NASCAR legende gør i år sin entre når træningen starter næste uge. ”The King” med det borgerlige navn Richard Petty er om nogen synonym med store buldrende V8’er, men i år lægger den 7 dobbelte Daytona 500 vinder navn til sit eget Indycar team der får John Andretti som kører.

Dermed er der lagt op til at flere legendariske navne i motorsport kommer til at deltage mod hinanden, udover John Andretti vender Foyt navnet også tilbage til Indianapolis.
AJ Foyt der er den mest vindende IndyCar kører gennem tiderne (med blandt andet 4 Indy 500 sejre) stiller til start med 2 biler, den ene køres af brasilianske Vitor Meira og den anden af hans eget barnebarn AJ Foyt IV.
Foyt IV kørte sidste år for Vision Racing, men barnebarnet til sportens mest berømte kører har ikke været i stand til at finde et fast sæde til 2009 sæsonen.

Dermed bliver 2 af sportens mest berømte familier repræsenteret ved dette års Indy 500 løb, fra Andretti familien bliver det John og Marco Andretti, samt Michael Andretti som team ejer af sit eget team. Foyt navnet bliver også repræsenteret både som team og som aktiv kører med AJ Foyt IV.

Glem dog ikke Graham Rahal der er søn af 1986 Indy 500 vinderen Bobby Rahal. Den yngre Rahal har været særdeles hurtig både på road/street courses, men også på ovalbanerne indtil videre i denne sæson.
Graham Rahal kører i år sit 2. Indy 500 løb, og den 20-årige amerikaner må anses som en af storfavoritterne til at snuppe pole position og de $100.000 der fører med den ære.

Farmand Bobby Rahal har dog ikke glemt hvilken bane der gjorde hans navn legendarisk, trods Rahal/Letterman Racing ikke har været i stand til at finde de fornødne sponsorpenge til dette års Indycar sæson har teamet tilmeldt 2 biler til Indy 500 løbet, hvem der sidder bag rattet er endnu ikke blevet offentliggjort.

Men vi bliver sikkert meget klogere på alle spørgsmålene på onsdag, her starter den officielle træning til løbet der bliver afholdt den 24. maj.

Jacob Carsting


Læs mere om:
  • A.J. Foyt IV
  • Helio Castroneves
  • Marco Andretti
  • Paul Tracy
  • Indianapolis Motor Speedway
  • 1 år senere
  • Indy 500 - foreløbig deltagerliste
  • Indy 500 - resultat
  • Indy 500 løbet trækker i de gamle kørere
  • The King klar til Indianapolis 500

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk