Danish Touringcar Challenge   22/04/09

Endnu et DTC-comeback
En kendt stemme vender tilbage
Først var det Casper Elgaard, Århus. Så var det John Nielsen, Randers, som besluttede sig for at vende tilbage til årets Danish Touringcar Championship for fuld styre. Men de to tidligere teamkammerater er ikke de eneste gamle navne, som den kommende sæson kommer til at byde på. 2009 vil således også byde på et gensyn – eller rettere – genhør med Jens Winther jr., Roskilde. Sammen med Thomas Wulff, Valby, skal han nemlig sidde ved mikrofonen, når 6’eren transmitterer fra årets løb.

”Det bliver lidt som at komme hjem. Det er spændende at vende tilbage. Det bliver sjovt at skulle arbejde sammen med Thomas Wulff,” siger Jens Winther jr., der fra 2001 til 2006 speakede, da TV2 og TV2/Zulu sendte TV fra Danish Touringcar Championship. Og selv om han i de mellemliggende år har kommenteret anden motorsport på fjernsynsskærmene, har det været svært for ham at undvære Danish Touringcar Championship.


Jens Winther jr.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)
”Jeg har haft det sådan, at jeg har lånt mine kone ud eller bortadopteret mit barn,” siger han om sine DTC-abstinenser. ”DTC har været en grundpille i min motorsportskommentering. Jeg har været til løbene to gange, siden TV2/Zulu stoppede med at transmittere. Første gang var lige efter, at vi stoppede, og der havde jeg det dårligt over, at der var nogen, som havde overtaget mit job. Da jeg prøvede et år senere, var det det samme, så jeg besluttede mig for at blive væk…”

Selv om det således et minimalt, hvad Jens Winther jr. har oplevet af live-race i de seneste år, har han alligevel fulgt Danish Touringcar Championship på afstand. Hvad er der – med hans øjne – sket i klassen i de to sæsoner, hvor han har været væk?

”Imod odds har man formået at bevare professionalismen i klassen,” siger han. ”Man har udviklet nogle teams, hvor man måske troede, at de bare var med på hyggeplan, men de er blevet udviklet til at være nogle prof-teams. Det gælder f.eks. de ting, som Poulsen Motorsport og Team Telesikring Racing har gjort. Men man har ikke blot formået at bevare professionalismen i de store teams, men har også trækket nogle andre med op, som er blevet bedre.”

”Jeg synes, at det er imponerende, at man har formået at pleje DTC på den måde, man har gjort. At holde DTC på et højt niveau i en tid, hvor der er krise. Jeg synes også, at der er imponerende, at vi har fået John Nielsen med igen. Det er lidt ligesom at score Viggo Mortensen til en hovedrolle i en dansk film. John er jo garanti for godt TV.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Jens Winther jr.

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk