Special Saloon Car SP4   13/03/09

Peter Vestis nye chassis
Peter Vesti er i fuld gang med opbygningen af sin nye Special Saloon bil. Sidst bragte vi nyt fra motorsiden, denne gang er det selve chassiset. Peter Vesti og teamet bygger et helt nyt selv.

Peter Vesti og hans team har travlt med den nye bil. Faktisk er det sådan at det bogstavelig talt er en helt ny bil. Peter Vesti og teamet har fuld damp på i værkstedet. Udover arbejdet med den nye motor som vi fortalte om sidst, så er man også i gang med at bygge en helt ny rørchassisramme. Denne er nu så godt som erklæret færdig.


Der blev prøvet forskellige ting i starten
(Foto: Vesti Motorsport)

Processen startede for så vidt allerede for godt et halvt år siden. Peter Vesti kom til at lufte sin ide for nogle bekendte, og den korte version er, at lige pludselig var man faktisk igang. Idegrundlag - en lettere bil. Sammen med en af disse bekendte og hans venners hjælp, blev der skabt forskellige udkast til hvordan et nyt chassis skulle se ud. Forskellige muligheder blev afprøvet, og i gennem det sidste halve års tid, er der blevet holdt adskillige telefonmøder om den videre udvikling, hvor står vi nu mm.
Chassiset er blevet bygget i Nordjylland hvor Allan Andersen og Guldsmed sen. og jr. har været dybt involveret i det håndværksmæssige. De to sidstnævnte har aldrig tidligere deltaget i et sådan projekt, men efterhånden som projektet er skredet frem, er deres entusiasme og indlevelse i arbejdet bare blevet større og større.


De tapre håndværkere
(Foto: Vesti Motorsport)

Om de tekniske specifikationer, så kan vi fortælle at her er der tale om en ramme der er opbygget i højlegeret stål. Der er selvfølgelig lavet ændringer i forhold til "det gule lyn" som Peter Vesti har kørt i, i sidste sæson og som stadig står raceklar. Flere ophængspunkter er hævet ligesom motoren er rykket et godt stykke bagud og ud til den ene side. Disse ændringer selvfølgelig lavet for at få så optimal en balance i bilen som mulig.


Det her kunne godt blive til noget
(Foto: Vesti Motorsport)

Rammen er for så vidt færdig nu. Til gengæld venter der et stort arbejde med at få lavet diverse ophængspunkter til karrosseriet, beslag til sæder og til alt andet interiøer i bilen. Alle de små detaljer i den store proces er den næste tidskrævende opgave. Peter Vesti kan endvidere oplyse at arbejdet med den nye motor som vi tidligere har beskrevet, er gået over al forventning. Efter den seneste rulletest, har man kunnet se på diverse dataudskrift at her har man en motor der virkelig kan og vil bestille noget.


Godt og flot resultat
(Foto: Vesti Motorsport)

Peter Vesti kan også oplyse at på motorsiden, er det nu besluttet at man vil køre med E85 brændstof, ligesom bilen også får monteret racerkatalysatorer. Peter Vesti har et ønske om at være på forkant med reglementet, og så gør det jo ikke noget at man kan være med til at være mere grøn i den danske motorsport også.

Dons


Læs mere om:
  • Peter Vesti

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk