IndyCar Series    14/01/09

Team Penske har fået Power
Det amerikanske storteam Team Penske har valgt australieren Will Power som mulig afløser for den skattesigtede Helio Castroneves

Helio Castroneves’ afløser er formentlig fundet, skulle brasilianeren blive dømt i den skattesag han er sigtet i har Team Penske valgt at hyre Will Power som hans afløser bekræfter teamet.
Det er endnu uvist hvad teamet vil bruge Power til skulle Castroneves blive frikendt i skattesagen og dermed være klar til at køre 2009 IndyCar sæsonen.
Will Power skal dog nok få rig mulighed for at prøve kræfter med Penske raceren, den tidligere Champ Car vinder skal sammen med sin landsmand Ryan Briscoe stå for Team Penske’s testarbejde op til IndyCar sæsonstarten.

Power der vandt det sidste Champ Car løb i Long Beach’s gader sidste sæson trak dermed det længste strå, både Justin Wilson og Ryan Hunter-Reay var rygtet til at overtage Penske sædet der i stedet gik til Power som dermed forlader KV Racing.

Will Power er dog i den paradoksale situation at han ikke er sikker på at skulle deltage i et IndyCar løb for Team Penske, Castroneves er stadig Roger Penske’s kørerfavorit til bil nr. 3 og hvis brasilianeren bliver frikendt i skattesagen forventes det at Penske vil benytte sig af 2001-2002 Indy 500 vinderen hele sæsonen.

Jacob Carsting


Læs mere om:
  • Helio Castroneves
  • Justin Wilson
  • Ryan Briscoe
  • Ryan Hunter-Reay
  • Will Power
  • KV Racing
  • Marlboro Team Penske

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk