DTC Cup   18/12/08

Det kunne have gået bedre
Da den tidligere dobbelte Advan Cup-mester, Kim Lund Johansen, tog beslutningen om at lave comeback i DTC i 2008, var det med intentioner om gode resultater og mange points på kontoen.

"Havde jeg vidst, at det ville gå som det gjorde, havde jeg ikke sat projektet i gang", konstaterer Kim Lund, der efter en middelmådig første halvdel af sæsonen måtte se sig henvist til tilskuerpladserne, da han og den lyserøde Seat Leon blev sendt på en rulletur under Copenhagen GP's 2. heat.

Rulleturen kostede mere end en øm krop. Ved et nærmere eftersyn blev det konstateret, at der ikke var meget tilbage at redde på bilen, og dermed var det slut på en stressende og frustrerende sæson for silkeborgenseren.


Det sørgelige resultat af rulleturen på Sturup Raceway.
(Foto: Jens Roldskov)

Men i motorsporten er der ikke tid til at filosofere over, hvad der er sket. Det er der heller ikke brugt meget tid på hos Team Lund Racing, der arbejder på at komme på banen i 2009. Hovedprioriteten er stadig DTC, men det er i disse krise-tider mildest talt svært at finde den slags penge, der kræves for at være med i DTC. "Det er en endnu sværere opgave at finde sponsorkroner, når hele verden skriger "recession" og "finanskrise", men vi har nogle konstruktive med flere interesserede parter", fortæller Kim Lund.


Det hjul bliver formentlig ikke brugt igen.
(Foto: Jens Roldskov)

Den 14. november var der ikke meget finanskrise eller recession at tyde, da Team Lund Racing's erhvervsklub var samlet hos Dansk Vincenter, Danmarks første professionelle vingård, for at smage på de dansk producerede vine. Omgivelserne var imponerende, og efter deltagernes kommentarer at dømme, fejlede vinene absolut heller ikke noget.


Der var vinsmagning i hyggelige omgivelser hos Dansk Vincenter.
(Foto: Jens Roldskov)

Efter en sæson som denne, er der ikke meget andet at gøre, end at sende en stor tak til alle sponsorer, fans og trofaste støtter, der har bakket op om Team Lund Racing i et år, som gik langt fra som forventet. I ønskes alle en god jul og et godt nytår - og så ses vi igen i 2009!

Team Lund Racing

Gripping Media ApS


Læs mere om:
  • Kim Lund Johansen
  • Team Lund

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk