ALMS   11/11/08

Dyson dropper Porsche
American Le Mans SeriesEfter to år med Porsche RS Spyder modellen, og masser af topresultater, har Dyson Racing valgt at stoppe samarbejdet med Porsche Motorsport North America.

Dyson Racing var sammen med Penske Racing blandt pionerene med Porsche RS Spyder modellen i forbindelse med dens debut i American Le Mans Series - det forberedende arbejde til deltagelsen i dette års 24-timers løb på Le Mans.

Sammen med Penske Racing sikrede Dyson Racing at Porsche vandt mærkemesterskabet i LMP2 klassen både 2007 og 2008, men nu har de valgt at søge nye udfordringer.
Det er i øvrigt ikke første gang at Dyson Racing har arbejdet sammen med Porsche, de havde også et solidt samarbejde i årene 1985 til 1991.

Rygterne omkring Dyson Racing og deres brud med Porsche har cirkuleret et stykke tid, og da de i sidste uge bekræftede rygterne, meldte spørgsmålet sig straks:
Hvad så med fremtiden og ikke mindst 2009 sæsonen?

Omkring fremtidsplanerne var både teamejer Robert Dyson, samt hans søn teamchef og kører Chris Dyson helt tavse.
Men i følge de rygter der 'skulle være mest hold i' er planerne være igen at deltage i ALMS serien, i et samarbejde med Ray Mallock Ltd. med en helt ny Lola coupé med Mazda motor - et samarbejde der måske endda også omfatter deltagelse i Le Mans 24-timers løbet.

Både Robert og Chris Dyson har tidligere deltaget på Le Mans - senior i 1986 sammen med Price Cobb og Mauro Baldi i en Porsche 956, og junior i 2004 hvor han kørte med i Racing for Holland teamets Dome S101 sammen med Jan Lammers og Katsutomo Kaneishi.

Men uanset hvad Dyson Racing vælger, er der kun kort tid til at forberede sig i, da 2009 sæsonens første løb hastigt nærmer sig med hastige skrit, 12-timers løbet på Sebring der starter 2009 sæsonen den 21. marts, er kun 4½ måned væk!


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Chris Dyson
  • Dyson Racing

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk