ETC Cup   17/10/08

Jens Møller: Jeg skal have en medalje
Blot fem dage efter, at den danske sæson sluttede på Jyllandsringen, skal Hartmann Honda Racing atter i aktion. Teamet er draget til Østrig, nærmere bestemt Salzburgring, hvor årets Europamesterskab for standardvognskørere skal afgøres over to løb. Ligesom ved sidste års løb på Adria-banen i Italien er det Jens Møller, der bliver teamets bannerfører.

”Jeg skal have en medalje – nemlig den, jeg ikke fik i DTC i sidste weekend,” siger Jens Møller inden weekendens strabadser. ”Som jeg ser det, er konkurrencen ligesom sidste år. Vi er vel 8-10 biler, som kan gøre os gældende, og vi har en god chance i Hondaen.”


Jens Møller
(Foto: Morten Kimer Hansen)

I modsætning til de hjemlige DTC-afdelinger, der strækker sig over to dage, afvikles Europamesterskabet over hele tre dage, da det langt fra er alle kørere og teams, der kender banen.

”Vi har tre timers test fredag, hvor vi kan se, hvor vi står,” forklarer Jens Møller. ”Michel Nykjær i Chevroletten bliver farlig, og så er der også to svenske BMW’er, som bliver stærke. Jeg tror, at vi har en god chance. Så vil det ikke være så ringe at kunne gentage sidste års præstation, hvor jeg kvalificerede mig til start i første startrække, men jeg kan godt klare mig med mindre. Det gælder om at holde sig indenfor top 8 i det første løb, så man er klar til løb to.”

Til at bistå sig på Salzburgring bliver en gammel kending af Hartmann Honda Racing og Jens Møller.

”Jeg får Mads Fischer med som ingeniør. Vi arbejdede sammen sidste år på Adria og i år på Padborg Park, så det har jeg rimeligt gode forventninger til. Lad os se, om ikke vi kan få samlet puslespillet og få det til at passe sammen,” slutter Jens Møller.


Læs mere om:
  • Jens Reno Møller
  • Hartmann Racing
  • Salzburgring
  • 19/10/08 - Salzburgring - ETC Cup - EM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde