DM Rally   17/10/08

Hammer Motorsport ude af Streetfire regi
Hammer Motorsport stopper samarbejdet med Streetfire
Klaus Hammer og Peter Ackermann, der tilsammen driver Hammer Motorsport, har valgt at stoppe samarbejdet med folkene bag Streetfire.

Sidste år valgte organisationen bag Streetfire at ville lave et team der fik navnet Streetfire Racing.
Valget på deres første bil i teamet faldt på Hammer Motorsports nybyggede Mitsubishi Evo IX og deltagelse i rally, da denne del af motorsporten er i stor fremdrift.
Evo’en skulle kun skulle være en af flere biler i Streetfire Racing, som på sigt gerne ville deltage i flere klasser i dansk motorsport.

Men efter en sæson i Streetfire Racing regi vender Klaus Hammer/ Peter Ackermann og resten af teamet nu tilbage i deres oprindelige form, og glæder sig til at forberede teamet til rally sæsonen 2009 under navnet Hammer Motorsport.

Peter Ackermann:
Vi stopper samarbejdet med Streetfire efter kun en sæson, da forholdet mellem Hammer Motorsport og Streetfire absolut ikke udviklede sig som aftalt. Vi oplevede en manglede opbakning fra Streetfire’s side igennem hele sæsonen og mener ikke at der var forudsætning for at fortsætte. Vi har et godt team og har haft en rigtig god sportslig udvikling i de DM løb, vi har deltaget i, i 2008

Man vil fremover kunne følge teamet og deres aktiviteter på Hammer-Motorsport.dk som vi blive opdateret løbene med billeder, pressemeddelelser, og video matriale.
Hammer Motorsport vil nu bruge vinterpausen til at få sammensat en sponsorgruppe, der kan gøre det muligt at deltage i en fuld DM sæson i 2009.

Peter Ackermann:
Vi skylder vores sponsorer for i år en kæmpe tak, både DEKO, 3 D Design, Harrit værktøj, 3 T Textil tryk og Peltor har vist os en kæmpe tillid og tro på os, som har gjort det muligt for os at deltage i år.
Vi vil nu arbejde på at få de omtalte med igen til næste år, samt få udvidede gruppen, så vi kan få skabt den fornødne økonomi.

Michael Iversen


Læs mere om:
  • Klaus Hammer

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk