Special Saloon Car SS2   23/09/08

Flot sæsonfinale for Lars Østergaard
- på Padborg Park
Der var inden årets sidste løbsweekend for Special Saloon Car klassen lagt op til en god weekend for Peugeot 306 køreren Lars Østergaard, der stillede med en frisktrimmet motor med lidt flere hestekræfter end til de foregående løb.

Teknikken drillede Lars lidt i den første tidtagning, så Østergaard nåede slet ikke at sætte en konkurrencedygtig tid, og blev placeret på sidste pladsen ud af de 26 startende kørere.
I den anden tidtagning fik Lars lidt mere fart i bilen, men dog stadig ikke helt det han havde håbet på, det blev her til en generel 20. plads, samt én 3. plads i klasse SS2.


(Foto: Motorsporten.dk)

Det viste sig efterfølgende at en bolt i bagbroen var knækket, hvilket var årsagen til at bilen slet ikke styrede som den skulle, men heldigvis var det en fejl der nemt kunne rettes til søndagens to løb.

Race 1:
Fra en startplacering som nummer 26, blev Lars helt klart løbets mest overhalende kører, for efter de 14 omgange rundt på Padborg Park (30,8 km. ialt) havde han kæmpet sig op på 9. pladsen generelt, samt 3. pladsen i klasse SS2 - en imponerende indsats af den unge Peugeot kører.


(Foto: Motorsporten.dk)

Race 2:
Igen i det andet løb kæmpede Lars sig flot frem i feltet, men dommerne havde lagt mærke til, at det gik lige godt nok for ham i starten af løbet, så han fik et tidstillæg på 20 sekunder for en tyvstart, hvilket resulterede i at han blev rykket tilbage på 16. pladsen i løbsresultatet.
Det er selvfølgelig ærgerligt, men overskyggede dog ikke den flotte kørsel og de mange overhalinger i løbet, som han ellers havde sluttet på 9. pladsen.
Tidsstraffen der rykkede ham tilbage på 16. pladsen generelt, betød heldigvis ikke noget for hans placering i SS2 klassen, hvor han kunne bevare 2. pladsen.

3. og 2. pladserne i SS2 sikrede ham en samlet 2. plads denne weekend i klassen, et absolut tilfredsstillende resultat for Lars Østergaard.


(Foto: Motorsporten.dk)

Sæsonen igennem har Lars Østergaard udviklet sig i positiv retning, for hver løbsweekend er han bare blevet bedre og bedre til at styre Peugeot raceren.
I kombination med den stadig udvikling på raceren, har det betydet at Lars har scoret det ene topresultat efter det andet, hvilket blev kronet med en 3. plads i SS2 mesterskabet - et flot resultat på debutsæsonen!

"Det har været en rigtig spændende sæson, og det har været spændende at deltage i en klasse der drives så professionelt som netop Special Saloon Car klassen. At det hele så ovenikøbet sluttede med én 3. plads i mesterskabet er bare dejligt" - udtaler en meget tilfreds Lars Østergaard, der allerede nu ser frem mod 2009.

Special Saloon Car klassen har i nogle år ligget lidt i dvale, men de sidste par sæsoner har interessen for klassen været stødt stigende, hvilket har resulteret i at de denne sæson har kørt med ved mange af DTC weekenderne, og dermed også har fået stor publikumsinteresse.
Og som det ser ud i øjeblikket, bliver klassen endnu større, og endnu mere spændende, næste år. Denne udvikling vil Lars Østergaard gerne være med til at føre videre, derfor arbejder han allerede nu på at samle en sponsorgruppe til at støtte ham i 2009:
"Det skal ikke bare være en sponsorgruppe, men nok nærmere en række samarbejdspartnere, så både de og jeg får et givtigt udbytte af 2009 sæsonen!" - slutter Lars Østergaard.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Lars Østergaard
  • Padborg Park
  • 21/09/08 - Padborg Park - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk