Super Challenge   19/09/08

Nyt fartopgør i vente
MC-Basen Super ChallengeKørerne i MC-Basen Super Challenge bliver de hurtigste på Padborg Park
Den kommende racerweekend på Padborg Park byder ikke bare på Danish Touringcar Championship, men også en stor del af de faste supportklasser, der følger kongeklassen i dansk bilsport. Det gælder eksempelvis MC-Basen Super Challenge, der målt på topfarten alene bliver hurtigste klasse ved Padborg Super Prix, hvor motorcyklerne når et pænt stykke over 200 km/t, inden der skal bremses for enden af langsiden.

Når det gælder kampen om mesterskabet i dette fartopgør, har tre kørere stadig en aktie i kampen om mesterskabet.

Det er den forsvarende mester Kim Phillip, Morud, som efter en lidt svær sæsonstart har fundet farten på sin nye Yamaha YZF R1 og vundet tre af de seneste fire kørte løb. Foran ham i tabellen finder man Thomas Harding, Slagelse, der med skiftet til de store maskiner i år nu er blevet en af frontrunnerne i klassen, hvor han har været på podiet i samtlige ti løb, der er blevet kørt i år, med en tiendeplads som sit bedste resultat.

Men der er en kører, som de begge skal udenom, hvis de vil vinde MC-Basen Super Challenge. Det er Jan Jespersen, Herlev, som tidligt på sæsonen bragte sig i front med fem sejre på stribe, så han nu har 41 points forspring på et tidspunkt, hvor der er 100 at kæmpe om. Det giver en teoretisk mulighed for at tage titlen allerede i den kommende weekend.

”Det har jeg ikke regnet på. Så skal der i hvert fald ske noget helt exceptionelt i weekenden,” siger køreren på den hvide Honda med startnummer 43. ”Jeg forventer, at der stadig bliver hård kamp om pladserne.”


Thomas Harding (95) og Jan Jespersen (43) i kamp på Padborg Park under et af sæsonens tidligere løb i MC-Basen Super Challenge.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

”Kim har alt at vinde, og han kører uden risiko for at blive dårligere end det, han er. Både Thomas og jeg har det jo lidt anderledes. Når reglerne er sådan, at man ikke må smide nogen dårlige resultater væk, kan kørslen blive lidt passiv. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende for en selv, men nogle gange skal man måske være klog og se på, hvad man kan tillade sig at smide væk.”

Men som udgangspunkt håber – og tror – Jan Jespersen ikke, at hans mesterskabsføring får ham til at tænke taktisk i weekenden på Padborg Park.

”Jeg har en intension om at køre alt, hvad remmer og tøjler kan holde, hvis chancen byder sig. Kan jeg køre forbi, så gør jeg det. Hvis ikke, så passer jeg på,” siger han. ”Man skal nødig blive revet med. Når bommen går, så ved jeg ikke hvor meget taktik, der bliver lagt i det.”

Stillingen i MC-Basen Super Challenge:
Plac.KørerMærkePoint
1.Jan JespersenHonda CBR1000 RR230
2.Thomas HardingSuzuki GSX R 1000189
3.Kim PhillipYamaha YZF R1164
4.Ronnie OurøHonda CBR1000 RR107
5.Allan HowardYamaha YZF R199
Steven TirsgaardYamaha YZF R699
7.Ulrik Døssing NielsenKawasaki ZX1088
Kenn JensenSuzuki GSX R 100088
9.Steen HansenYamaha YZF R671
10.Lars PedersenSuzuki GSX R 100055
11.Carsten LundYamaha YZF R649
12.Klaus K. KjærgaardKawasaki ZX6 RR31
13.Lars Bo PedersenSuzuki GSX R 100030
14.John HøjKawasaki ZX6 RR21
15.Ole MadsenSuzuki GSX R 100017
16.Hugo EskildsenKawasaki ZX10 RR10
17.Benny HaslevSuzuki GSX R 6009
Mikal MillerKawasaki ZX10 RR9
19.Kenny TirsgaardSuzuki GSX R6007
20.Tonni NavrsgaardHonda CBR1000 RR6
21.Flemming ZweidorffKawasaki ZX6 RR5
22.Dan KorsgaardSuzuki GSX R 7504
23.Anders LiljaDucati 1098 R3
Simon ØlandKawasaki ZX6 RR3
25.Lars Tandrup BlirupSuzuki GSX R 6002
Henrik NyvangKawasaki ZX6 RR2
Steffen CarlsenYamaha YZF R62

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Jan Jespersen
  • Kim Phillip
  • Thomas Harding Nielsen
  • Padborg Park
  • 21/09/08 - Padborg Park - Super Challenge - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk