Porsche Sports Cup Endurance   15/09/08

Christoffer Nygaard og makker kørte sikkert
Et roligt og sikkert løb. Sådan lød taktikken for Christoffer Nygaard og makkeren Maximilian Werndll til Porsche Super Sports Cup løbet på Lausitz-ring søndag den 14. september.

Derfor måtte de to tage til takke med den samlede niendeplads og en femteplads i deres egen klasse.
Et resultat, som Christoffer Nygaard var tilfreds med.



Christoffer Nygaard og makkeren Maximilian Werndll gennemførte efter sikkrehed fremfor alt princippet og kom i mål som nummer 9 på Lausitz.
(Foto: Natascha Theisen)
"Efter et par løb med uheld og skader på bilen, så ville vi gennemføre. Derfor er niendepladsen tilfredsstillende," siger Christoffer Nygaard.

Ingen af de to kørere risikerede det hele undervejs, hvor de i stedet havde fokus på at gennemføre frem for alt. Inden denne løbsrunde havde de fravalgt at køre sprint og udelukkende køre langdistanceløb.

Træning og kvalifikation resulterede i en startplads som nummer 13. Denne placering forbedrede Christoffer Nygaard til en overgang at ligge nummer fem. Men holdet faldt dog tilbage i den resterende del af to-timers-løbet.

"Det er en proces, vi er i gang med, og det er vigtigt, at vi kommer igennem og ser flaget til sidst og får erfaring," siger Christoffer Nygaard.

"Selvfølgelig, så vil jeg som sportsmand altid vinde. Men denne gang manglede vi lidt fart i bilen for at være med helt fremme. Den fart skal vi nok finde," siger han.



(Foto: Natascha Theisen)

Næste gang Christoffer Nygaard er i ilden er den 5. oktober til næste runde af Seat Cup, hvor han ligger nummer tre samlet. Og hvor konkurrencen spidser til.

Stærk
Torben Sørensen


Læs mere om:
  • Christoffer Nygaard
  • Maximilian Werndl
  • Fischer Racing
  • Lausitzring

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk