Formel 1   05/09/08

Bridgestone er hårdere på Spa
Bridgestone vil efter at have fejret sit 200 Grand Prix, køre mod de næste hundrede med sit 201. race siden 1997, ING Belgiens Grand Prix, 13. afdeling af FIA Formel 1 VM.

Som en kontrast til den helt nye Valencia gadebane, vil det næste løb finde sted på et permanent race anlæg, der er gennemsyret af racerløb, Spa Francorchamps.

Som 7 km lang er Spa den længste bane i kalenderen, med et godt stykke over en kilometer, og der er kvalitet i dets layout såvel som i længden. Dette er en højhastighedsbane, men i modsætning til de fleste hurtige baner, er dette en bane hvor høj downforce er påkrævet af bilerne. Et snævert første sving fører nedad bakken til det verdensberømte 'Eau Rouge' og 'Raidillon' svingkombination og det er begyndelsen på en 19 svings udfordring, som tilsyneladende aldrig hører op indtil det næstsidste sving, det frygtede 'Blanchimont' og derefter den sidste chikane.

Når det kommer til dæk, er det en svær bane og Bridgestone vil medbringe de to hårdeste dæk fra udvalget, de hårde og medium. Dette er en ændring fra sidste sæson, hvor de medium og bløde dæk blev anvendt. Hastighederne overstiger regelmæssigt 300 km/t, mens de langsomste hastigheder på en omgang ses i første sving som F1-biler klarer på lidt over 60 km/t.

Bridgestone kommer til Spa frisk fra en dæktest på Monza, hvor de hårde og medium dæk blev anvendt.

Hirohide Hamashima - Bridgestone, direktør for 'Motorsport Tyre Development' siger:

Hvad er de interessante punkter på Spa?
"Spa er ekstremt udfordrende for kørere og også for dækingeniørerne. Layoutet er det længste i år, og den har en masse kompleksitet, med den ekstra udfordring i betydelige højdeændringer. Det er en højfartsbane og én med særligt høje belastninger af dækkene på grund af det høje niveau af downforce som anvendes. Hertil kommer at vejret i Belgien ofte er omskifteligt og vi har tidligere set regn en række gange, så Spa forventes at give alle en masse hårdt arbejde. Vi har ændret dæktildelingen lidt hårdere i denne sæson i forhold til sidste år, hvor vi havde problemer med at holde varmen, som bør være et mindre problem med de hårdere dæk."

Benji


 
Reklamer

Peugeot Roskilde


Peugeot Holbæk