Formel Ford - UK   21/08/08

Første sejr til nordjysk racing-talent i England
Det Team Danmark-støttede banesportstalent: Marco L. Sørensen fra Motorsport Nordjylland (MNJ) havde stor selvtillid med i bagagen til næstsidste afdeling af det britiske mesterskab i Formel Ford.

Som officiel testpilot for Englands førende single seater-fabrik: Van Diemen nordjyden oplevet et gennembrud for udviklingsarbejdet, som er foregået hen over foråret og sommeren i 2008-modellen.

- Ved den forrige løbsweekend på Brands Hatch matchede jeg vores franske ærkerivaler Mygale i speed og set up, konstaterer Marco L. Sørensen. - Dette blev cementeret med en treer og firer på den legendariske rundbane lidt syd for London, hvor Formel Ford-klassen blev introduceret for 40 år siden.


Heatsejren til en britisk fabrikeret FF-racer var yderst populær på Silverstone.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Lige så berømt er Formel 1 Grand Prix-banen i Silverstone, som er opbygget over en nedlagt flyveplads i Midtengland. Her afvikles Formel Ford på den mest udfordrende del af bane-layotet.

- Rundbanen er afkortet til 3.600 m. af praktiske årsager for at spare på anvendte sving-officials, fortsætter Marco L. Sørensen. - Formel Ford-raceren kunne sagtens overskue grand prix-rundbanen på 5.100 m., for med en konkurrencefart på omkring 150 km/t klares dette på 3 minutter.


Marco L. Sørensen var stolt over sin første laurbærkrans i den britiske FF-serie.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Meget tydede på en flot løbsweekend for Marco L. Sørensen, idet MNJ’eren var markant hurtigst under den frie træning:
- Der skete desværre et hændeligt uheld under oprulningen til tidtagningen, hvor en konkurrent snorksov og kørt op bagenden på mig. Herved blev ene af stængerne til baghjulsophænget bøjet, hvorved sporingen og stabiliteten i svingene blev ødelagt. Jeg vurderede imidlertid, at det var bedre at fighte sig til en så god startplacering som muligt frem for at tabe det hele på gulvet i en reparation, som overskred tidsgrænsen for kvalifikationen.

I første mesterskabsheat startede Marco L. Sørensen som otter og kørte sig frem til et slutplacering som firer:
- I al beskedenhed forbedrede jeg den officielle banerekord i fightens hede, så den nu lyder på 153 km/t i gennemsnitsfart. En banerekord er et spørgsmål om at ramme hurtigheden i raceren samt optimale banebetingelser, hvad angår temperatur og greb i asfalten. Specielt giver nedkørt dækgummi i idealsporet den afgørende ekstra speed, idet dækgummi har større gnidningsmodstand mod dækgummi end mod asfalt.

Til løbsweekendens andet heat havde Marco L. Sørensen udtænkt ekstra forbedringer i set uppet. Danskeren overtog derfor føringen allerede midtvejs i mesterskabsheatet, selv MNJ’eren startede som syver.


MNJ’eren havde fuld kontrol over føringen i andet mesterskabsheat på Silverstone.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

- Jeg fik desuden slået et hul til konkurrenterne, afslutter Marco L. Sørensen. – De måtte bruge konkurrencefart på at køre defensivt i svingene i fighten om placeringerne fra to til fire. Over målstregen havde jeg derfor opbygget et forspring på små 3 sekunder.Det blev dog ikke til ny banerekord, idet underlaget generelt var blevet et sekund langsommere pr. baneomgang.

Sejren var 2008-sæsonens første til en engelsk FF-fabrik, idet Mygale har været virkelig dominerende ved årets 6 første løbsweekender. Marco L. Sørensen modtog mange lykønksninger både fra sit eget racingteam og mange britiske konkurrenter, som var glade for afbrækket i den franske dominans.


Marco L. Sørensen afviste alle angreb fra konkurrenterne.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Årets finale i det britiske FF-mesterskab køres på Donington Park midt i oktober. I mellemtiden skal Marco L. Sørensen fortsætte det frugtbare testarbejde og endvidere måske stifte bekendtskab med Formel 3-raceren, som er et naturligt springbrædt videre i racing-karrieren.

Motorsport Nordjylland

Åge Kirketerp Jensen


Læs mere om:
  • Marco L. Sørensen
  • Silverstone
  • 17/08/08 - Silverstone - Formel Ford - UK - Engelsk

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk