Polo Cup - DK   12/08/08

Frydkjær gæsteoptræder på dansk asfalt
Selvom den 20-årrige nordsjællænder, Kennie Frydkjær Jensen i år var valgt at slå sine folder syd for den danske grænse i ADAC Volkswagen Polo Cup, bliver der alligevel mulighed for at opleve ham på dansk asfalt i år.

Når Jyllands Ringen i den kommende week end lægger asfalt til årets største, danske motorsportsbegivenhed, Bosch Grand Prix Danmark, deltager Kennie som gæstekører i den danske udgave af Volkswagen Polo Cup, som han jo debuterede i sidste år.


(Foto: Vitesse Racing)

”Grand Prix Danmark er altid noget specielt. Det er jo ikke mange år siden, at jeg stod på den anden side af hegnet som ivrig tilskuer, så jeg glæder mig selvfølgelig til at deltage og igen køre sammen med – og mod – nogle af de Polo Cup-kørere, som jeg kender fra sidste år” udtaler Kennie, der har et lidt specielt forhold til Jyllands Ringen: ”Sidst jeg kørte på Ringen, sluttede det med hjulene opad efter en rulletur i en åben Peugeot – og en overnatning på Silkeborg Sygehus! Så, der er lige et enkelt sving, jeg skal forbi og ’hilse på’ – så vi kan blive gode venner igen!” siger han med et skævt smil om munden.

Om sine chancer i selve løbet siger Kennie: ”Udsigten fra podiet til publikum-langsiden er fantastisk, så jeg vil gøre alt for at komme på podiet – men det vil de andre jo nok også! Til forskel fra sidste år, får jeg 20 kg erfaringsballast i bilen og jeg kan se at kørere som Dennis Elgaard, Christoffer Østerby og Thomas Faraas (N) har kørt stærkt i år, så det skal nok blive spændende og tæt.”

Polo Cup afvikles med træning og tidtagning lørdag og løb over 12 omgange på søndag kl. 12.00 og i lighed med sidste år, stiller Kennie med startnummer 47 i en hvid Polo.

Vitesse Racing


Læs mere om:
  • Kennie Frydkjær Jensen
  • Vitesse Racing
  • Jyllandsringen
  • 17/08/08 - Jyllandsringen - Polo Cup - DK

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk