Supercopa   29/07/08

Hård medfart til Christoffer Nygaard
Kørt af banen lørdag og kørte sig dernæst 11 pladser frem søndag. Desværre blev det kun til en 8. plads. Sådan var de kolde facts for Christoffer Nygaard efter weekendens runde i Seat Cup. Hårde slag mod den unge kører, som er med helt fremme i kampen om mesterskabet i Seat Cup.

For ikke nok med, at en konkurrent efter to forsøg fik held til at køre Christoffer Nygaard af banen og sende ham i pit med et ødelagt hjul, den nærmeste rival til andenpladsen svenske Johansson kørte fremragende og fik sat en masse point ind på sin konto og rykkede dermed 15 point foran Christoffer Nygaard i den samlede stilling.

”Det er utroligt ærgerligt. Men der er stadig muligheder for at rykke tilbage på andenpladsen i den samlede stilling, selv om det er en vanskelig opgave,” siger Christoffer Nygaard, som med 134 point er nummer tre i den samlede stilling.


(Foto: Natascha Theisen)

De dramatiske scener i lørdagens løb viste sig dog kun at være halvt så dyre, som frygtet. Det skyldtes, at vejret drillede løbsafviklingen så meget, at der kun uddeltes ”halve point”. Ganske enkelt fordi for lille en del af løbet var afviklet til at give fuldt pointudbytte. Meget af løbet blev således kørt efter safety car.

Christoffer Nygaard var placeret på startplads syv i første løb, og med en placering som nummer 19 på grund af pit-stoppet og de skader bilen havde fået, så var der lagt i kakkelovnen til en ordentlig omgang race søndag.

Fra sin plads som nummer 19 lykkedes det Christoffer Nygaard at køre sig helt op som nummer 8 og til det sidste kæmpe hårdt om 7. pladsen. Dermed beviste han endnu engang, at han er en af løbets bedste, når det gælder om at køre sig frem i et felt.

Næste gang, der køres i Seat Cup er 3. til 5. oktober på Le Mans. Inden da er Christoffer Nygaard dog i fuldt gear og kører blandt andet 9. og 10. august i sin Porsche på Spa.

Stærk
Torben Sørensen


Læs mere om:
  • Christoffer Nygaard
  • Fischer Racing
  • Nürburgring
  • 28/07/08 - Nürburgring - Supercopa

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk