Rally Sprint   11/07/08

Op og nedtur til Michaels rallyteam
Lørdag den 28 juni deltog Michael´s Rallyteam i Suzuki rallysprint i Sorø som optakt til DM 3 weekenden efter. Suzuki Rallysprint er et godt Rallysprint, hvor man har flere gode sving kombinationer samt et ujævnt stykke grusvej på ca 300 meter.

Grusvejen kan godt minde om gammelrand grusgrav som bla. skulle bruges 3 gange som hastighedsprøve den følgende weekend.

Det blev en god test for teamet, som på dagen havde en ægte Ford entuatiast med i 2. kører sædet. Jens Basttholm meldte sig frivilligt, da Michael Koldsø ikke kunne deltage pga. flytning til ny privat bolig.

Jens har ikke licens og havde aldrig før kørt Rallysprint, så det var op til 1ste. kører Michael Lund at give ham en god oplevelse, det lykkedes til fulde idet at teamet vandt den historiske gruppe og blev nr. 16 generelt, godt hjulpet af teamets evige konkurrent Kim Madsen som fik en defekt på deres Ford Escort RS 2000.

Helt problemfrit blev det dog ikke rent mekanisk, idet at den veltjente Opel Ascona B begyndte at tabe effekt på løbets sidste omgang, og det var ikke just det man ønsker sig weekenden før et DM rally ….

Efter en gennemgang af bilens tændingsanlæg og benzintilførsel, blev en kompressionstest foretaget og den viste en stor forskel på de 4 cylinder.

Et nyt topstykke blev fundet frem fra gemmerne og kørt op til gode gamle Ove Rasmussen som i dag går og arbejder hos Slagelse Cylinder service. Ove Rasmussen er en de gutter som lavede Opel motorer til bla. Jens Ole Kristiansen, Jan Glad og Jørgen Hansen i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne og hans ekspertise skal man ikke kimse af.

Onsdag eftermiddag blev topstykket afhentet og monteret af teamets meget ihærdige servicefolk, som har været en kæmpe hjælp for Michael der døjer med en slidt ryg og må gå til kiropraktor regelmæssigt for at kunne være til i øjeblikket.

Ved den efterfølgende test kunne det straks mærkes at der var kommet mere power i bilen, og det var med en god fornemmelse i maven at teamet stillede til start i 3. afdeling af First Stop Historic Rallycup. Til dette løb var Teamets faste 2 kører Michael Koldsø endnu engang forhindret idet en nær ven skulle giftes, men heldigvis er Koldsø`s bedste kammerat en vis Allan Mortensen som i det daglige husere i A.R Rallyteam som både mekanikker og 2 kører ved dvs. Rallysprints. Allan havde ikke før kørt et eneste DM Rally men han var iskold og var frisk på opgaven som 2 kører for Michael.

Løbet skulle afvikles af Michaels hjemklub i Kalundborg og hastighedsprøverne er gamle kendinge som alle i den danske rallyverden kender, og netop den før omtalte Gammelrand grusgrav har en stor betydning for hele feltet. Prøven består af både asfalt og grus og skulle køres 3 gange ud af løbets 11 hastighedsprøver og den er ganske krævende for rallykørerne.

Der er altid meget snak om dækvalg på netop den prøve som var løbets 1ste. Michaels Rallyteam valgte grusdæk og det var ingen dum ide. Teamet kørte sig ind som nr 2 i gruppen og nr 16 generelt ud de 70 startene biler…. det gav en vis genlyd blandt de andre deltagere som udviste stor respekt for den gode gamle Opel Ascona B .

Prøve 2 er en god hurtig rundbane hvor teamet igen er 2 hurtigst i gruppen.

Prøve 3 er på ude på Røsnæs hvor man har en de bedste rallyprøver i DK, teamet er nu hurtigst i gruppen og 18 generelt på denne prøve

Prøve 4 er gammelrand igen, og igen satser teamet på grushjul, det går godt og tiden 4.17 er 6 sek hurtigere end første gang og igen er holdet med fremme i top 20, samtidig er grushjulene ved at smelte pga. varmen…… Prøve 5 og 6 er gentagelser og teamet er hurtigst i gruppen og ligger nr. 17 generelt på prøve 6, men det kan meget nemt gå galt når man kæmper så tæt med en god konkurrent, på løbets 7 prøve falder effekten på Opel´en og den begynder at gå på 3 cylinder.

Da Michaels Rallyteam udgår er det som nr. 2 i gruppen og 23 generelt , kun et halvt sekund fra Kim Madsens Ford RS 2000.

Den gamle Opel er lavet igen og står klar, det var en vippearm i topstykket som gav op, det er nøjagtig som i 1979…… Teamet ønsker Kim og Kasper tillykke med sejren.

Dermed er første halvdel af sæsonen gået og nu er det tid til en velfortjent sommerferie til alle i teamet og Michael takker sine sponsere for tilliden samt sine meget dygtige servicefolk Rene, Benny, og Michael Koldsø som trak i arbejdstøjet, da det virkelig gjaldt.

Til Allan Mortensen skal lyde ligeledes en stor tak for indsatsen, en kølig og rolig co-pilot er på vej i dansk Rallysport.

Michaels Rallyteam

Rallyinfo


Læs mere om:
  • Kalundborg
  • 05/07/08 - Kalundborg - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde