Advan Cup   25/06/08

"Det ser godt ud for os"
Bremseproblemer på begge biler samt en skadet racer. Det var resultatet sidste gang HP Racing var i aktion.

Da HP Racings 2 biler sidst var i aktion, kæmpede man med bremserne som ikke fungerede optimalt. Ligeledes skulle en skadet racer have en større reperation inden den igen er funktionsdygtig. Det er nogle af de odds som man har måttet kæmpe med. Men på søndag går det igen løs - denne gang på Padborg Park.


Dan Birkelev har fået ny forbro og bremser i bilen
(Foto: Motorsporten.dk)

HP Racing har fået humøret tilbage efter at det ikke gik specielt godt sidste gang der blev kørt. Gode testresultater for Nick Reimersø har dog givet teamet en god del forhåbninger tilbage. Et af de store problemer i år har været bremseproblemer, men efter at Nick Reimersø i forbindelse med Suzuki Swift Challenge fik afprøvet nogle nye bremer, ser det rigtig godt ud igen. Desværre har teamets anden kører, Dan Birkelev, endnu ikke haft mulighed for at teste de nye bremser, men det bliver så noget af det han skal forsøge at indhente ved træningen forud for weekendens to heats.

Dan Birkelev var uheldig sidste gang der blev kørt, at forbroen på hans Suzuki Swift racer blev trykket, men den er nu udskiftet, så raceren står klar til ham. Nick Reimersø har siden successen i Suzuki Swift Challenge, nået at teste én gang og er særdeles tilfreds med raceren og især bremserne.


Nick Reimersø har testet de nye bremser - og med godt resultat
(Foto: Motorsporten.dk)

Teamchef - og ejer, Henrik Poulsen, fortæller at optimismen er fuldt ud tilbage i teamet, især efter Nick Reimersøs flotte resultat i Suzuki Swift Challenge. Henrik Poulsen kommer til at sidde på afstand og betragte weekendens race. En planlagt ferietur med familien er kommet i vejen, men takket være internetforbindelse vil han hele tiden sørge for at være opdateret. Så fra hans feriedomicil bliver der krydset fingre og meget mere for at kørerne klarer sig godt og kan køre de gode resultater hjem.

Dons


Læs mere om:
  • Dan Birkelev
  • Nick Reimersø
  • HP Racing / Henrik Poulsen
  • Padborg Park
  • 29/06/08 - Padborg Park - Advan Cup - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde