Historisk   17/06/08

Mere end 100 historiske racerbiler
- på Ring Djursland den kommende weekend
Når Ring Djursland den kommende weekend slår portene op til 'Special Saloon Car Festival 2008', bliver det med et stort opbud af historiske racerbiler som supportklasse til arrangementet.

De mere end 100 historiske biler fordeler sig på fire forskellige klasser, ellere rettere tre forskellige perioder med historiske standart og GT biler, samt en klassen med historiske formel biler.

1965 klassen
Dette er klassen med de ældste og nok også mest varierede racere, her findes alt lige fra biler fra tiden omkring 2. verdenskrig og op til midten af de glade 60'ere.
De ældste biler repræsenteret af for eksempel MG TC og TA samt Citroën B11 - Gangster Citroën'en - og i den modsatte ende af skalaen ligger de mange forskellige biler med den berømte 1600 cc. Lotus Twin-Cam motor, biler som Lotus Eland og Lotus Cortina.


(Foto: Motorsporten.dk)

Men klassen tæller også biler som Volvo 544 og 121, Mini Cooper S, Alfa Romeo Giulia og Ford Anglia blandt standartvognen, samt MG Midget, MG B og Ginetta G4 mellem alle GT racerne, og så må man ikke glemme klassen 'største' deltager - en amerikansk Ford Falcon Futura Sprint.
Som man kan se et meget varieret felt.

1971 klassen
Efter tilmeldings listerne at dømme bliver 1971 klassen den største denne weekend, der er allerede nu 38 deltagere på startlisten.
Så ikke nok med at trængslen på banen gør det spetakulært at se 1971 klassen, det er også klassen hvor der bliver gået mest til den i øjeblikket.
Bilerne i klassen er meget jævnbyrdige, og mange af de tidligere 'hobbykørere' har nu udviklet sig til 'rigtige racerkørere', hvilket har resulteret i nogle meget spændende løb i denne klasse tidligere - og der er ingen grund til at tro at det bliver anderledes denne weekend.


(Foto: Motorsporten.dk)

I klassen deltager både de små vævre 1300 cc. biler repræsenteret af NSU 1200TTS, Mini Cooper S, Fiat Abarth samt Hilmann og Sunbeam Imp.
2000 cc. bilerne domineres af Ford Escort TC, det betyder dog ikke at de får frit løb til målstregen, der er kørere i blandt andet BMW 2002 Ti, Ford Cortina, Alfa Romeo GTAm, Datsun 240Z samt Ford Mustang som gerne giver dem kamp til stregen.

1976 klassen
Er den nyeste klasse, den har kun været 'åben' et par sæsoner. og har hidtil været kendt som Porsche klassen, men i år er der kommet mange nye racere med og det er bestemt ikke Porsche modeller allesammen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Der er indtil nu tilmeldt 18 biler til denne weekends løb på Ring Djursland, ud af dem er de 8 af dem forskellige Porsche modeller af 911 serien.
De får her konkurrence af Ford Escort RS200, BMW E30, Opel Kadett GTE, Triumph Dolomite, Audi 80S samt storfavoritten denne weekend - en DeTomaso Pantera.

Formel klassen
Det felt som formel klassen stiller med denne weekend, er nok blandt de største der har været herhjemme i lang tid, hele 16 biler er på startlisten på nuværende tidspunkt.

Her er alt lige fra Formel VEE og Formel Ford, over Formel Junior til Formel 3, med en bred vifte af fabrikater repræsenteret.
Mange Reynard racere krydret med Alexis, Palliser og Titan racere.
Det bliver en fryd for både øjne og øre at overvære løbene for de historiske formel biler.

Udover de historiske biler, kommer der endnu en gruppe 'gamle biler' - det er ClubRace klassen, som denne gang stiller med 21 biler.
Her er tale om biler der nok er lidt for gamle til at kunne være med i dagens mesterskabsklasser, men som endnu ikke er gamle nok til at kunne køre historisk race.

ClubRace klassen var tidligere næsten totalt domineret af Alfa Romeo racere af forskellige typer, men de sidste tre-fire år har klassen tiltrukket mange andre mærker, således at det nu er et flot broget felt der sendes afsted.
Udover Alfa Romeo racerne finder man blandt andet en del nyere BMW'er af 3-serien, Porsche 911 og 944, Toyota MR2, Ford Sierra, Volvo 242 og Nissan 200SX.

Så selv om hovedbegivenheden denne weekend på Ring Djursland er Special Saloon Cars, så er der bestemt også grund til at kigge på det historiske race - det bliver ikke kedeligt!


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 22/06/08 - Ring Djursland - Historisk

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde