Porsche Sports Cup Endurance   16/06/08

15. plads til Nygaard og Werndl
- på Oschersleben
Søndagens løb i den tyske Porsche Sports Cup Endurance serie på Oschersleben gik ikke helt som planlagt for Christoffer Nygaard og Maximilan Werndl.

Med en start placering som nummer 7 til 2-timers løbet, var der lagt op til at der godt kunne køres et topresultat hjem, og de to Fischer Racing kørere var da også optimister inden starten.


Christoffer Nygaard og Maximilan Werndl sammen med Fischer Racing teamet inden starten på 2-timers løbet.
(Foto: Natascha Theisen)

Første stint i Porsche raceren kørte Maximilan Werndl, som dog var så uheldig at køre af banen ude ved 'Shell Chicanen' cirka 50 minutter inde i løbet, hvor han endte med at køre baglæns ind i dækbarrieren.
Han var dog i stand til at få bilen tilbage til pitten.



Christoffer Nygaard kiggede længe efter teamkollega Maximilan Werndl inden han kom tilbage til pitten med Porsche raceren.
(Foto: Natascha Theisen)

Her forestod der teamets mekanikere et stort stykke arbejde med igen at på raceren raceklar, heldigvis var skaderne ikke så voldsomme som første antaget, og teamet fik hurtigt Christoffer Nyggard på banen til andet og sidste stint.

Men her gik det hurtigt op for Christoffer at bilen ikke var helt ok, der var en del vibrationer i den, og han valgte at køre på det sikre og 'bare' få bilen i mål.
Alligevel lykkedes det for ham at køre bilen i mål på en 15. plads, selv om han 'nursede' bilen hele tiden!


Christoffer Nygaard måtte spare på den skadede Porsche den resterende del af løbet.
(Foto: Natascha Theisen)

Løbet blev vundet af Daniel Dobitsch i tiden 2:01:05,133, mens Christoffer krydsede målstregen i tiden 2:02:15,878.

(Kilde: Natascha Theisen)


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Christoffer Nygaard
  • Maximilian Werndl
  • Fischer Racing
  • Oschersleben

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde