Le Mans   14/06/08

Le Mans trivia 1 - vidste du det?
Le Mans- om familierelationer
Årets Le Mans er det 76. i rækken og byder på en righoldig historie om succes, tragedie, revolution, evolution, ærgerrighed, tilfældighed, held og uheld og ”alt det andet”. Her følger en række noter fra den sidste katagori, denne gang om familierelationer.

Den tidligere Formel 1-verdensmester, canadieren Jacques Villeneuve, deltager som bekendt i sit andet Le Mans i karrieren, men han er ikke den første i familien, der har deltaget i løbet. Hans onkel, Jacques Villeneuve (!) kørte en Gruppe C Sehcar-Ford Cosworth for Brun Motorsport i 1983 – året efter hans bror, Gilles Villeneuve, blev dræbt i Formel 1. Med landsmændene Ludwig Heimrath junior og David Deacon havde onkel Jacques et prøvende løb, hvor holdet droppede til sidstepladsen fra start og udgik i løbets syvende time med koblingsproblemer.
Sidste år holdt nevø Jacques’ Peugeot 22½ timer, så han har allerede praleretten ved familiesammenkomsterne.

På forhånd havde få teams en chance for succes i 1983, for det var året hvor Porsche frigav deres fantastiske 956-model til kundesalg. I alt 11 biler af modellen deltog og fyldte top-10 ud på nær én. Efter voldsomme kvaler med BMW Turbo- og Ford-Cosworth-motorer valgte den schweiziske konstruktør Peter Sauber en mere konventionel BMW M1-motor til sin 1983-indsats. Med de amerikanske IMSA-kørere Albert Naon og Tony Garcia, samt den debuterende Diego Montoyta, kørte holdet sig til en imponerende niendeplads. Diego er såmænd far til Juan Pablo, som endnu ikke har kørt Le Mans, men med hans mod på eventyr, skal han nok visitere provinsbyen i det nordøstlige Frankrig.

Som en yderligere oplysning, kan det siges at en Louis Villeneuve deltog som både kører og anmelder i fem Le Mans-løb i årene 1934-1939. Om franskmanden var relateret til sine canadiske navnebrødre, er uvist, men samtidige rapporter indikerer at han IKKE er af samme fartfamilie.

Jesper O. Hansen


Læs mere om:
  • Jacques Villeneuve
  • Juan Pablo Montoya
  • Le Mans
  • 15/06/08 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde