Le Mans   12/06/08

Team Essex koncentrerer sig om at forberede sig til løbet
Le MansEfter at have bruge onsdagens tidskørsel til at sikre sig en god kvalifikation og en startplads blandt de bedste i LMP2-klassen har Team Essex valgt at skifte fokus til de to sidste kvalifikationer torsdag aften. Frem for at jagte tiendedele af sekunder i forsøget på at forsvare en startposition i den forreste tredjedel af feltet, som allerede er sikker, har man valgt at bruge dagen til at forberede sig til selve løbet, som starter lørdag klokken 15.00.

”Efter vores gode tidtagning i går valgte vi at gå i gang med at skifte den motor, vi hidtil har brugt med en ny racemotor, så bilen er fit for fight til de forhåbentlig 24 timers kørsel, som venter forude,” fortæller teamchef John Nielsen.

”Vi har stort set haft hele bilen skilt ad. Alle væsentlige sliddele er blevet udskiftet, og vi har også monteret en ny gearkasse. Alt dette er faktisk standardprocedure for alle teams, der deltager i løbet. Normalt venter de fleste med at gøre det til om fredagen, men vi kunne lige så godt gøre det nu, for så er vi groft sagt en dag foran de, og vi kan så bruge torsdagens tidskørsler til at checke set-up og sikre at alt er, som det skal være, frem for at vente med det til opvarmningen lørdag morgen.”


Team Essex anvender torsdags kvalifikation til at gøre klar til løbet.
(Foto: Team Essex)

Team Essex’ strategi betød også, at teamet under den første af torsdag aftens to kvalifikationer mistede den midlertidige pole position i klassen. Det var ærkerivalerne fra Van Merksteijn Motorsport, som kørte en omgang, der var et kvart sekund hurtigere end Team Essex’ tid fra onsdag aften.

”Men det var sjovt at se, at de ville bruge så meget krudt på det, for de måtte igennem flere sæt qualifying-dæk, inden de havde slået vores tid,” konstaterer Casper Elgaard, der sammen med John Nielsen og Sascha Maassen i aften kører i Team Essex’ Porsche RS Spyder for at sikre, at den er helt klar til løbet.

Fredag gælder det så den sidste klargøring, inden teamets tre kørere klokken 18.00 deltager i den traditionelle kørerpræsentation i centrum af Le Mans’ by. Lørdag morgen klokken 9.00 er der tre kvarters opvarmning på banen, inden løbet skydes i gang klokken 15.00.

TeamEssex.dk


Læs mere om:
  • Casper Elgaard
  • John Elgaard Nielsen
  • Sascha Maassen
  • Team Essex
  • Le Mans
  • 15/06/08 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk