Danish Touringcar Challenge   08/06/08

Det var varmt og hårdt
Der er fællestræk mellem dette års Juniløb og Juniløbet sidste år: Solskin og høje temperaturer. Det betyder så, at der er nogle faktorer, som bliver lidt sværere at indregne i det regnestykke, som skal få bilens opsætning til at gå op i en højere enhed. Og Jyllands-Ringen er kendt for at være drilsk i den slags vejr.

Efter onsdagens test var begge kørere rimeligt fortrøstningsfulde og det viste de også i den første træning. Placeringer som henholdsvis treer og firer med blot to hundrededeles adskillelse tegnede godt for eftermiddagens tidtagning.


Michael Outzen
(Foto: Gripping Media)

Begge biler kom tidligt på banen og satte en foreløbig tid efter et par opvarmningsomgange. Banen var blevet langsommere siden formiddagens træning, så opsætningen blev justeret lidt.

- Det er altid fantastisk svært at ramme den perfekte opsætning på Jyllands-Ringen, fordi banen ændrer sig i løbet af kort tid. Nogle gange er der også blæst støv ind på asfalten og så bliver banen meget glat, forklarer Henrik Lundgaard.


Henrik Lundgaard
(Foto: Gripping Media)

Efter endnu et forsøg som ikke gav nogen forbedring fik man en ufrivillig pause, da Jens Møller efter en afkørsel trods flagposternes ihærdige protester valgte at gruse hele banen. Det lagde en dæmper på hele feltet, som for størstedelens vedkommende foretrak at vente på fejemaskinens rengøring inden sidste tidtagning.

- Jeg kunne ikke få ordentligt greb i dækkene, men det lykkedes da at blive lidt hurtigere. Det var tydeligt, at Jan Magnussen og Thompson ikke havde så meget vægt, så mit udgangspunkt er nok ikke så dårligt, siger Michael Outzen.

Tiderne var igen en indikation af den forøgede konkurrence, idet der var kappet et sekund af i forhold til sidste år.

Gripping Media ApS


Læs mere om:
  • 08/06/08 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk