Rally Sprint   05/06/08

Anders Lysen generelvinder af Te-Gee Dan Rallysprint
Kenneth Madsen/Anja Kristensen snupper klassesejren i Tee-Ge Dan Rally
Henrik Jensen/Leif Heick udgår i front med motorhavari

Suzuki MotorSport fik dobbelt gevinst i lørdagens dobbeltarrangement i Hornsyld v/Horsens, hvor den lokale motorklub havde fået den geniale idé, både at afvikle et perfekt DM-rally og et rallysprint.

Te-Gee Dan Rallysprint
Anders Lysen, Sorø, stillede op i rallysprintet, hvor han i tæt kamp med Steen Kürtzmann Jensen i Peugeot 206 Super 1600 og Ole Andreas Langgård fra Norge i Opel, snuppede generelsejren med en margen på 3 sekunder.
Indimellem de obligatoriske heat blev der også kørt ”Prøv Rally” og Anders havde fornøjelsen af at have borgmester Jørn Juhl Nielsen med i den potente Suzuki Swift.


Borgmester Jørn Juhl Nielsen fra Hedensted.
(Foto: Suzuki MotorSport.dk)

DM2 Te-Gee Dan Rally
Kenneth Madsen, Dianalund og Anja Kristensen, Thorsø, vandt meget sikkert deres klasse, Gr. N 1401-1600 ccm. og blev nummer 19 generelt i Te-Gee Dan Rally. Kenneth fyldte 19 år dagen før ralliet og kunne derfor fejre sin anden klassesejr på stribe i Danmarksmesterskabet. Glæden var stor på målrampen, hvor champagne propperne blev sendt til vejrs i det smukke sommersolskin.


Kenneth Madsen og Anja Kristensen fejrer klassesejren i DM2 Te-Gee Dan Rally.
(Foto: Suzuki MotorSport.dk)

Henrik Jensen, Kalundborg og Leif Heick, Hegnsvig, beviste endnu engang at de lige nu er hurtigste team i 1600 Challenge klassen. Efter 11 hastighedsprøver førte de klassen med 1 minut og lå på en 11. plads generelt, men et motorhavari satte dem ud af spillet.


(Foto: RallyFotografen.dk)

Suzuki Motorsport
Samarbejde og team spirit i Suzuki MotorSport har udviklet sig løbende fra sæsonstarten og den gode stemning får en ekstra dimension, når de enkelte rallykørere opnår gode og spektakulære resultater. Det lover godt og alle glæder sig til de kommende løb. Suzuki Rally Sprint i Sorø køres lørdag 28. juni og weekenden efter afvikles DM3 i Kalundborg.

Suzuki MotorSport
Troels Lund


Læs mere om:
  • Benny Kristensen
  • Kenneth Madsen
  • Horsens

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk