Kaos, drama og endda spænding i Monaco
Monacos Grand Prix når det er bedst
Lewis Hamilton vandt dagens løb i Monacos gader og slog dermed hul på bylden i forhold til Ferraris dominans. Da Ferrari samtidig havde en middelmådig dag, bragte det også den unge englænder i front i VM kampen.

Så vidt så godt.
Umiddelbart er der ikke noget der gør, at løbet i dag adskiller sig dramatisk fra sæsonens andre løb, eller andre løb i Monaco. Der var seks kørere der udgik. Hamilton vandt foran Kubica og Massa, mens Webber, Vettel, Barrichello, Nakajima og Kovalainen tog de næste pladser.

Dér, uden for top tre er der måske noget der er lidt alternativt. Webber på 4. pladsen er ok, men Vettel ligger lidt højt, Barrichello får faktisk point. Nakajima er også ok og Kovalainen ligger lidt lavt, men det kan forklares med tekniske problemer før opvarmningsomgangen, der gjorde at finnen måtte starte fra pitten.

Men der er andre ting der gjorde Monaco 2008 til et specielt løb. For det første var der regnvejr og det giver jo altid spændende muligheder. I de tidlige omgange var der mangen en kører der kyssede autoværnet og næsetransplantationer blev næsten udført på samlebånd i pitten. Felipe Massa knaldede flot afsted fra pole med Hamilton bag sig.

Lewis Hamilton var en af dem, der tidligt måtte en tur i pit. Han var kommet for tæt på et hegn og var punkteret. Han trillede tilbage til pitten, fik tanken fyldt op til bristepunktet og smuttede ud igen. Og som løbet skred frem og andre var i pit kom han længere og længere frem i feltet.

Massa mistede nu ikke førstepladsen ved et pitstop, men da han bremsede for sent ved St. Devote og måtte snurre bilen rundt for at komme ind på banen igen. Robert Kubica der hidtil havde opholdt sig på 2. pladsen overtog 1. pladsen og beholdt den indtil sit pitstop hvor Hamilton kom i front.

Den anden Ferrari med Kimi Raikkonen havde ikke nogen god dag. Han sluttede på en ganske beskeden på 9. plads. Undervejs havde han flere uheldige episoder, han var blandt dem der fik en ny næse. Og så var der episoden med Adrian Sutil. Force India køreren havde nemlig kørt et fremragende løb og befandt sig med kun godt ti minutter tilbage af løbet på en flot 4. plads, placeret mellem de to Ferrari racere. På vej ud af tunnellen mistede Raikkonen så herredømmet over sin bil, knaldede ind bag i stakkels Sutil, der nok kunne komme tilbage til pitten ved egen kraft, men så heller ikke mere. Raikkonen overlevede, men til ingen verdens nytte.

Der var flere andre uheld, David Coulthard mistede tidligt kontrollen med sin bil og blev bagefter ramt i bagenden af Sebastien Bourdais. Det skabte den første Safety Car periode. Den anden kom mod slutningen da Rosberg ramte hele to barriere inden hans Williams udåndede midt på banen.

Imellem de to episoder var der også en dobbelt verdensmester der fik sat sig selv i en uheldig rolle. Generelt var det ikke Alonsos dag, han både punkterede, kørte af og havde et mindre sammenstød. Sammenstødet var da en tydeligt hurtigere Alonso ville mose sig forbi Nick Heidfeld i hårnålen. Det lykkedes ikke - i stedet sandede banen til et par sekunder. Heldige vis var Heidfeld i stand til at komme derfra ved egen hjælp - selvom det betød at han var en tur over næsen på Alonsos bil.

Hans holdkammerat Piquet blev på et tidspunkt sendt ud på tørvejrsdæk og det kostede ham et sammenstød med en barriere og et exit fra løbet.

Alt i alt et underholdende og spændende løb, hvor det, når det kom til stykket, ikke kun var tilfældigheder og held, der afgjorde hvem der til sidst fik sejren.

Martin Møller-Thomsen