ADAC Formel Masters   23/05/08

Kevin Magnussen imponerer i udlandet
Kevin Magnussen imponerede alt og alle, da han for første gang fik chancen for at vise sit talent i udlandet i en formelbil. Kevin Magnussen har fået chancen hos hollandske Van Amersfoort Racing i et enkelt løb i Formel ADAC Masters, der er en serie for formelbiler med 1,6 liter VW motorer.

Da der torsdag på Nürburgring blev kørt første træning var det 15-årige stortalent ikke sen til at vise sin kunnen.
Allerede på sin tredje omgang, på en bane han aldrig tidligere har kørt på, satte han feltets foreløbig hurtigste tid, et godt tegn på, at det ikke tager ham lang tid at finde grænserne på en ny bane. Og da træningen var slut var Kevin Magnussen sensationelt næsthurtigst, kun 30/100 sekund fra den hurtigste og hele 1,9 sekund hurtigere end sin holdkammerat.

Teamejer Van Amersfoort var ikke sen til at rose Kevins indsats:
”Han var imponerende hurtig. Allerede fra start var han nærmest flyvende. Det er rigtig mange år siden, at jeg sidst har været imponeret af så stort et talent – og faktisk hed han det samme!” sagde han, med henvisning til de år, hvor hans team kæmpede mod Kevins far Jan Magnussen i Formel Opel Lotus.

Kvalifikationen til løbet køres sent fredag og løbet afvikles lørdag.

Jan Kaiser
JanMagnussen.com
KevinMagnussen.com


Læs mere om:
  • Kevin Magnussen
  • Nürburgring

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde