Rally Sprint   14/05/08

Endnu en sejr til PA-Motorsport
Mandag, pinsedag, deltog rallyteamet Preben Andersen / Jesper Borgen i BMW M3 i 2. afdeling af Yokohama Mesterskabet. Tæt på 80 biler var meldt til dette sprint, der blev kørt i industriområdet ved Ikea i Tåstrup, et område hvor der tidligere er kørt mange sprint.

Teamet vandt 1. afdeling af Yokohama Mesterskabet og var meget opsat på at gentage denne succes, og derved beholde føringen i mesterskabet, så mekaniker Claus Andersen skulle holde bilen klar.

1. heat blev skudt i gang kl. 10.30 og man kunne hurtigt se at Preben Andersen lagde distance til sine værste konkurrenter bla. Bjørn Wulff i Peugeot 106 Maxi og Martin Johansen i en Suzuki Swift Super 1600.
Efter første heat førte BMW M3 med 4 sekunder.


(Foto: Allan Post)

2. og 3. heat blev afviklet og teamet fortsatte den perfekte stil på deres Yokohama-dæk, så i disse 2 heat kørte BMW M3 også dagens hurtigste tid og sammenlagt var de nu 9 sekunder foran.

Det var fuld af forventning, at teamet kørte til start på 4. og sidste heat, nu måtte intet gå galt. Men intet kunne slå teamet ud, og igen kørte de dagens hurtigste tid og vandt løbet generelt i tiden 25 min 14 sek. hvilket er 12 sekunder foran Martin Johansen og 18 sekunder foran Steen Andersen i Mitsubishi Lancer, der hentede godt ind i de sidste 2 heat.
Tak for kampen.

Teamet fik med denne 1. plads max-point og ligger på en suveræn 1. plads i mesterskabet.

”Det kan jo næsten ikke blive bedre, når vi kører bedste tid i alle 4 heat” siger Preben Andersen.
Alligevel skal bilen en tur til Sverige til BMW-specialisten Lennart Köhler og kontrolleres i motoren inden teamet skal køre 2. afdeling af danmarksmesterskabet i Horsens sidst i maj.
”Det er jo vigtigt at motoren hele tiden går perfekt, så bilen kan yde det optimale”.

PA-Motorsport.dk
Heidi


Læs mere om:
  • Høje Taastrup
  • 12/05/08 - Høje Taastrup - Rally Sprint

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde