Formel 1   21/04/08

Vettel til Red Bull i 2009?
Sebastian Vettel er ved at blive en ombejlet kører. Der har været bud efter ham fra flere sider. Men han har kontrakt med Red Bull de næste par år. Men i hvilket team?

Sebastian Vettel skal ikke udelukke at han flytter team indenfor Red Bull regi i næste sæson. Red Bull Racing er meget interesserede i at flytte ham over i Red Bulls moder team.

Det sker på trods af at han endnu ikke har fuldført et Grand Prix i år. Det har selvfølgelig andre årsager, men hans evner, indsigt i det tekniske og især fart, har imponeret mange.

En af rådgiverne hos Red Bull, Helmut Marko, indrømmer at det meget sandsynligt at Sebastian Vettel kører for Red Bull Racing i stedet for hos Toro Rosso. Helmut Marko siger blandt andet om Sebastian Vettel at han er meget udviklet af sin alder. at han kan være meget aggresiv når han sidder i bilen, men at han også har en enorm teknisk indsigt. Helmut Marko fortæller også at Sebastian Vettel har kontrakt med Red Bull, og at han derfor uden de store problemer kan overflyttes til Red Bull Racing.


Kører Sebastian Vettel sig til en kontrakt med Red Bull Racing?
(Foto: Gepa Pictures)

Hans egen teamchef, Franz Tost, har mindst lige så høje tanker om Sebastian Vettel.
"Sebastian er på et meget højere niveau end mange andre kørere, det gælder både i bilen og udenfor bilen. Helt afhængig af hvilken bil han kan få i næste sæson, så skal vi regne med at se ham blandt de absolut forreste."

Medejer af Toro Rosso, Gerhard Berger, tilføjer at den eneste fejl han for så vidt kan finde hos Sebastian Vettel, er manglende Formel 1 erfaring, men det kommer i allerhøjeste grad.

Så kan vi allerede nu begynde at gisne om hvem han i så fald skal afløse hos Red Bull Racing. Teamet har i øjeblikket en ældre herre ved navn David Coulthard kørende i teamet. Han har kun i glimt vist hvad han kan præstere. Er afløseren for ham fundet? Alternativt kan man beholde David Coulthard og lade ham lære Sebastian Vettel op med den enorme erfaring, som David Coulthard trods alt har opnået. Det betyder så at Mark Webber skal finde en anden arbejdsgiver. Toro Rosso er sat salg, men man har endnu ikke fundet en mulig køber eller investor.

Dons


Læs mere om:
  • Sebastian Vettel
  • Red Bull Racing
  • Scuderia Toro Rosso

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde