1600 Challenge   18/04/08

Stenhuggeren tager endnu en sæson
- i 1600 Challenge
Selvom Rudi (Stenhuggeren) ikke er klassens yngste (han er vist nogenlunde på samme alder som en vis Thorkild Thyrring !!), så er han næsten altid med hvor tingene sker.

Rudi Larsen, hvis alder er den samme som hans startnummer (62) har været involveret i motorsport i rigtigt mange år. Faktisk var det Rudi der som 16 årig knægt, sammen med den daværende legendariske overborgmester i København Urban Hansen, tog det første spadestik til Københavns gokartbane. Rudi har kørt rigtigt meget gokart, og har bland andet kørt landskampe og EM og VM for det danske kartinglandshold.


en glad mand klar til endnu en sæson
(Foto: Lars Fallentin)

Da Rudi's far i 1972 døde, måtte han i en årrække koncentrere sig om at køre sin stenhuggerforretningen videre, og det blev derfor ikke til så meget motorsport. I efteråret 2002 blev styrhjelmen så fundet frem igen og Rudi deltog i Saxo cuppen.


Rudi flotte Suzuki skifter til denne sæson fra nummer 61 til nr 62
(Foto: Lars Fallentin)

Sammenholdet kørerne imellem betyder meget for Rudi, og da Saxo cuppen stoppede, var det helt naturligt at fortsætte i 1600 Challenge hvor kammeratskabet og sammenholdet er i højsædet, samtidigt med at der bliver kørt race så det fløjter. Rudi fortsætter i sin flotte Suzuki i sæsonen 2008, og mon ikke han vil være at finde på podiet mange gange, ganske som det var tilfældet i 2007 sæsonen.

Læs mere om 1600 Challenge og se listen over alle kørerne på www.1600challenge.dk

Michael R. Jensen
Kørerforeningen Gr. N


Læs mere om:
  • Rudi Larsen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde