Porsche Cup   09/04/08

Christoffer Nygaard kører Porsche
SEAT Supercopa Cup-køreren Christoffer Nygaard får også en Porsche at prøve kræfter med i denne sæson. Han deltager i flere Porsche Cup løb i 2008.

SEAT Cup-køreren Christoffer Nygaard kommer også til at køre Porsche denne sæson. Han har fået mulighed for at køre den 450 HK kraftige racerbil i flere løb i Porsche Sports Cup.

- Det er en rigtig fuldblodsracer. Der er virkelig musik i motoren, fortæller Christoffer Nygaard.


(Foto: Stærk)

Han har endnu ikke haft mulighed for at køre test med bilen, men sammen med Fischer Racing Team, som han også kører SEAT Cup for, så arbejder han på at finde træningsmuligheder, før den første løbsrunde 3.-4. maj på Nürburgring.

- Det bliver virkelig udfordrende at komme til at køre med en hækmotor med 450 Hk, fortæller Christoffer Nygaard.

Han fortsætter med at have SEAT Cup som førsteprioritet i denne sæson, og derfor er Porschen tænkt til at give ham endnu mere erfaring.

Christoffer Nygaard kommer udover Porsche Sports Cup også til at køre enkelte andre løb i Porschen. Planen er således, at han deltager i Danish Endurance Championship henholdsvis på Ring Djursland den 9. og 10. maj samt på Padborg Park den 22. og 23. august.

Ellers er der plottet ind i kalenderen, at Christoffer Nygaard skal køre Porsche Sports Cup på Oschersleben den 14.-15. juni, Spa den 9.-10. august og Eurospeedway Lausitz 13.-14. september.

Stærk
Torben Sørensen


Læs mere om:
  • Christoffer Nygaard
  • Fischer Racing

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk