DTC Cup   03/04/08

Jens Møller glæder sig til den nye sæson
Også i år skal Jens Møller deltage i Danish Touringcar Championship. Køreren fra Ikast har op til den nye sæson forlænget aftalen med Hartmann Honda Racing, som han kørte for i hele 2007, og han glæder sig meget til den kommende sæson.

”Jeg tror, at vi kommer til at stå virkelig stærkt i år, og jeg har sat mig et meget klart mål. I år vil jeg altså blive bedste privatkører og vinde DTC Cuppen,” siger uldjyden.


(Foto: JensMoller.com)

Udmeldingen lyder meget kontant, men der er absolut også hold i ambitionerne. Jens Møller føler, at han og hele teamet står langt stærkere end tidligere sæsoner, hvilket bl.a. skyldes det samarbejde, Hartmann Honda Racing har fået med Honda Motor Europe og JAS Motorsport i Italien.

”Vi kommer helt klart i det, der må være den stærkeste opstilling,” forklarer Jens Møller.

”Vores to Honda Accord vil til den nye sæson blive udstyret med det nyeste nye indenfor motor, gearkasse og undervogn, så de kan være konkurrencedygtige i forhold til de andre biler i feltet. Samtidig er det også fantastisk, at det er lykkes os at få James Thompson til at køre for teamet.”

James Thompson er en af de helt store profiler indenfor standardvognsracing i Europa. To gange har han vundet den britiske pendant til Danish Touringcar Championship og sidste år blev han nummer tre i verdensmesterskabet i klassen.

”Jeg er overbevist om, at James Thompson virkelig kommer til at styrke os i teamet,” siger Jens Møller. ”Med ham i teamet vil vi blive i stand til at kæmpe om sejrene, men samtidig vil han også være en stor hjælp i mine bestræbelser på at vinde DTC Cuppen. James virker som en meget omgængelig og behagelig fyr, og jeg er overbevist om, at vi kommer til at gå godt i spænd sammen.”

Senere i denne måned får Jens Møller lejlighed til at teste sin Honda Accord for første gang i denne sæson, og uldjyden forventer at være godt forberedt, når det første af årets i alt otte DTC-løb køres på Jyllandsringen den 4. maj.

JensMøller.com


Læs mere om:
  • James Thompson
  • Jens Reno Møller
  • Hartmann Racing

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde