207 Spider Cup DK   31/03/08

Præsentation af Team Aarhus Racing
207 Spider CupLørdag den 29. marts præsenterede Team Aarhus Racing hele deres setup for 2008 sæsonen på Runetoften i Aarhus. Mekanikere, kørere, og medhjælpere sørgede for at sponsorer og andre nysgerrige fik et indblik i, hvad TAR i 2008 står for!


Sponsorer og andre interesserede fik historie og visioner for 2008.
(Foto: Tanja Aabo)

En kopi af det setup TAR vil levere på de danske racerbaner, var opstillet hjemme foran værkstedet i Aarhus. Teamet stiller i år op i Peugeot Spider Cup med 2 biler, der skal køres af Steffen Møller og Nicolai Stampe. Derudover har teamet 3 BMW’er, der stiller op i den historiske klasse. Bag rattet i dem, vil man finde team ejer Niels Brøchner, Finn Bach, og Claus Søgaard Poulsen.


Hospitality-delen, som den vil se ud i 2008.
(Foto: Tanja Aabo)

Teamets sættevogn har fået en komplet ombygning, og vil udelukkende blive brugt til Hospitality, for at give sponsorerne en oplevelse ud over det sædvanlige.


Præsentation på Runetoften i Aarhus.
(Foto: Tanja Aabo)

”Jeg er sikker på, at sponsorerne bliver godt tilfredse, når de tager kunder og medarbejdere ud til race i disse omgivelser. Det er blevet rigtig godt og professionelt, og jeg håber selvfølgelig at jeg kan sprede glæde blandt gæsterne her i teamet, ved at køre så mange sejre hjem som muligt!” udtale Steffen Møller ved præsentationen.


Peugeot Spider køreren Nicolai Stampe og Niels Brøchner om visioner og målsætninger for den kommende sæson.
(Foto: Tanja Aabo)

Teamets anden Peugeot Spider kører Nicolai Stampe, kørte sidste år i den ene af teamets BMW’er, og har i år fået mere blod på tanden efter imponerende kørsel den historiske klasse.
”Jeg håber på at kunne gøre en god figur i Spider Cuppen. Jeg har kun testet en enkelt dag i bilen, og kom først ind i en god rytme sidst på dagen. Jeg glæder mig derfor til den 7. & 8. april, hvor vi tester to dage i træk på Padborg Park.


Team Aarhus Racing
www.tar.dk


Læs mere om:
  • Niels Brøchner
  • Steffen Møller
  • Team Århus Castrol Racing

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde