Rally Sprint   25/03/08

Meget tilfreds Kristian Nymann i Kongensbro
Årets første møde for de danske rallykørere er pr. tradition blevet påskens ”Designa Køkken Køkken Rally GP” der blev afviklet for 6. år i træk med Designa som hovedsponsor” og igen hos Muncks asfalt i Kongensbro.

Enkelte afbud fra kørere der ikke helt havde deres materiel klar havde reduceret startfeltet til 57 deltagere, men derfor var konkurrencen bestemt ikke blevet mindre.

For teamet bag Nymann Motor Sport blev dagen den forventede success. 9 hold var tilmeldt i deres klasse og den samlede slutplacering rakte til en 3. plads i klassen fra 0-2000 ccm. Grp. N og en plads som nummer 26 generelt blandt de 57 deltagere. Omskifteligt vejr gjorde bestemt ikke forholdene på banen lettere.

”Jeg havde stor glæde af, at have den erfarne rallykører Kaj Andersen med i højresædet fortæller Kristian Nymann. Flere gange undervejs kom han med guldkorn som jeg lyttede meget til. Bilen kører bare helt fantastisk og ligger rigtig godt på vejen.

En anden meget vigtig brik i det store puslespil er teamet bag. Til sæsonen 2008 vil der blive brug for et serviceteam til bl.a. at nurse omkring pressen, samarbejdspartnere og ikke mindst bilen. Jens Christian H. Jensen og Søren K. Larsen gjorde det rigtig godt på den tekniske del, mens Marna Jeppesen, Mie Nymann, og Mia Søndergård sørgede for forplejning til gæster og pressefolk i det lejede telt.


Rigtig mange besøgte Nymann Motorsport.
(Foto: Nymann Motorsport)

”Hvis vi vil have opmærksomhed er det vigtigt, at vi også er synlige hvilket vi hele ti-den vil bestræbe os på, at være på flere felter fortæller team koordinator Per Nymann”

Lige nu skal bilen gøres klar til et andet træningsløb i Lemvig 2. Påskedag.

Løbet i Kongensbro blev generelt vundet af Karl Åge Jensen i Subaru, men Pål Try fra Norge i Ford Focus WRC sluttede på 2. Pladsen.

Per Nymann


Læs mere om:
  • Kristian Nymann

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde