Special Saloon Car Gruppe 1   06/03/08

Honda ProRacing i nye farver
Selvom det er koldt og blæsende udenfor, så står det ikke stille for Honda ProRacing. Som nogen måske kan huske så udgik Jakob Borum med motorhaveri i det allersidste løb i 2007. Lige nu er der ved at blive lagt sidste hånd på den nye motor i England, forventning er i underkanten af 300 hk.

Til at matche sådan en vindermotor skal bilen ligne en vinderbil, så derfor har Honda Integraen været en tur forbi Teamets nye maler og fået nye farver, og når det nu er en racer bil, så skal den jo naturligvis været malet med farverne: Grand Prix hvid, Formula rød og Monaco blå.


Allan fra Pedersen’s Autolak Center I Ry overdrager den nymalede Integra til en glad Jakob Borum.
(Foto: Olfert)

Farvevalg og design har været et samarbejde mellem Allan ( maler ) og Jakob Borum, og da bilen blev afleveret den 29. februar, var der stor enighed om at resultatet er blevet rigtigt godt. ”Bare vent til jeg får de sidste stumper monteret på bilen, så bliver den helt speciel”, udtaler Jakob Borum, uden helt at ville fortælle hvad det er for stumper der skal monteres.


Døm selv, men undertegnede tror på at det bliver en af feltets flotteste biler, når den bliver samlet færdig.
(Foto: Olfert)

Det bliver spændende at følge udviklingen af bilen, og ikke mindst at se det færdige resultat på Jyllandsringen den 3-4. maj.

Honda ProRacing
Olfert


Læs mere om:
  • Jakob Borum
  • Honda ProRacing

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde