International Formula Master   03/03/08

Kasper Andersen går efter Formel 1-test
En 2-årig kontrakt med det italienske team Trident Racing skal bane vejen til Formel 1 for det danske motorsportstalent Kasper Andersen. En sejr i årets Formula Masters giver direkte adgang til en test ved Hondas Formel 1-team.

– Det er min bedste kontrakt til dato, siger den danske formelkører Kasper Andersen, efter at have skrevet en toårig kontrakt med det stærke italienske team Trident Racing.


Kasper Andersen fra kontraktunderskrivelsen med Trident Racing på den franske testbane Paul Ricard.
(Foto: KA Racing)

Kontrakten blev underskrevet i weekenden på den franske testbane Paul Ricard, hvor Kasper Andersen sidste år viste imponerende kørsel, da han for første gang testede en GP2-racer. Det var da også en meget tilfreds teammanager Allesandro Alunni Bravi, der nu har danskeren i sin stald i foreløbig 2 år.

– Jeg har fulgt Kasper Andersen i de sidste sæsoner, og jeg anser ham for en af de allermest talentfulde racerkørere i Europa. Vi har lavet en aftale med Kasper, der skal udvikle både ham, og vores team over de næste 2 år, siger den italienske teammanager.


Kasper Andersen trykker hånd med sin nye teammanager Allesandro Alunni Bravi foran den sprit nye GP2-racer, der først bliver taget i brug når GP2-serien starter i Europa i denne sæson.
(Foto: KA Racing)

I følge kontrakten med Trident Racing skal Kasper Andersen i år deltage i den stærke serie Formula Masters, og teste den nye GP2-racer. 2008-sæsonen skal udvikle Kasper Andersen, så han i 2009 kan træde direkte ind i GP2 med gode chancer for at blande sig i top 3. Vinder Kasper Andersen Formula Masters i år, får han samtidig en test ved Hondas formel 1-team.

– Mit mål er helt klart at kvalificere mig til Formel 1 i 2010 gennem et godt resultat i GP2 i 2009. Lykkes det at vinde Formula Mastersserien i år og gøre en god figur ved formel 1-testen, kan det jo gå hurtigere, siger Kasper Andersen, velvidende at det ikke kun kræver talent, men også held i de afgørende situationer at vinde den stærkt besatte serie Formula Masters.

– Der er tilmeldt over 36 kører i Formula Masters i år, og det er et felt af meget stærke og seriøse kørere. Efter at Honda er blevet hovedsponsor og leverer de nye motorer til serien, er den blevet meget attraktiv, siger Kasper Andersen, der sidste år opnåede 3 sejre i Formula Masters.

Den største udfordring for den østjyske racerkører bliver dog helt sikkert at teste den nye GP2-racer, der skal anvendes i serien de næste 3 år.

– Jeg glæder mig helt vildt til at teste den nye GP2-racer, der hvad køreegenskaber, motorkraft og aerodynamik angår kommer meget tæt på en Formel 1, siger Kasper Andersen, der indtil videre har kontrakt på 8 testdage i GP2 i 2008.

Foreløbig gælder det dog Formula Masters og allerede på fredag drager Kasper Andersen til Italien for at teste raceren sammen med senior race ingeniør Ricardo Ficca fra Trident Racing, der også hjalp Kasper Andersen sidste år, da han med stor succes kørte enkelte Formel 3000 løb.

– Jeg ser frem til samarbejdet med danske Kasper Andersen. Han er den mest talentfulde kører jeg nogensinde har arbejdet for, siger den italienske race ingeniør, der har mere end 20 års erfaring i gamet.

KA Racing


Læs mere om:
  • Kasper Mengers Andersen
  • Trident Racing

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde