Le Mans Series   25/02/08

Team Essex glimt fra Dijon
Første test på Dijon viser, at Team Essex’ Porsche er hurtig
Mandag formiddag tager Team Essex hul på den anden af tre testdage på Dijon i det østlige Frankrig, hvor man skal have afprøvet den Porsche RS Spyder, man i år skal deltage med i Le Mans Series og ved 24-timers løbet på Le Mans.

Den første testdag søndag forløb uden problemer. Sammen med Dunlops dækpersonale blev forskellige opsætninger afprøvet på bilen, der tegner til at blive en af de hurtigste i denne sæson i LMP2-klassen – den noget mindre klasse for de specialbyggede tosædede sportsprototyper. Men selv om bilerne i LMP2-klassen i henhold til reglementet ikke skal være nær så hurtige som f.eks. Audierne og Peugeoterne i LMP1-klassen, har udviklingen i de senere år gået hurtigt indenfor denne del af sporten. Det kunne nogle af de tilstedeværende teknikere fra Dunlop konstatere.

Team Essex kørte søndag banen igennem i en tid på 1:06,7, og der er faktisk flere årtier siden, der er blevet registreret så hurtige omgangstider på den tidligere Grand Prix-bane. Sidste gang, der blev kørt løb med sportsprototyper med deltagelse af topteams, var tilbage i 1990, hvor der blev kørt et VM-løb på Dijon-banen, hvor den hurtigste omgang i løbet blev sat af en Sauber-Mercedes 1:08,973.

At udviklingen i øvrigt er gået hastigt i motorsporten, understreges også af, at Team Essex blot var halvandet sekund fra den absolutte banerekord på 1:05,257. Den blev sat under det sidste Formel 1-løb på banen i 1984 af Alain Prost, der kørte i en McLaren, der i øvrigt ligesom Team Essex’ racerbil også var udstyret med en Porsche-motor.


(Foto: Team Essex)

TeamEssex.dk


Læs mere om:
  • Casper Elgaard
  • John Elgaard Nielsen
  • Team Essex
  • Dijon

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk