BMW M3 Challenge   21/12/07

Holden skal kører BMW M3 Challenge
Michael Holden, Rødding, er en alsidig herre. I den forgangne sæson var det ikke nok for ham bare at deltage i Casinoportalen Clio Cup. Han kørte også i den tyske Divinol Cup i sin Porsche 996 GT3 Cup, ligesom det også blev enkelte historiske løb i en Mini Cooper. Og den kommende sæson kommer til at byde på nye udfordringer.

”I de sidste tre uger har jeg ligget vandret for at få noget stablet på benene,” fortæller Michael Holden. ”Jeg var til Essen Motorshow i begge weekender for at snakke frem og tilbage om næste år, og i sidste weekend var jeg i Tjekkiet for at holde møder med Racing Service International, hvor det hele faldt på plads, så jeg kører for dem til næste sæson.”


(Foto: Holden)

Bag Racing Service International står den gamle tjekkiske DTM-kører, Vaclav Bervid. Michael Holden kommer til at køre en BMW M3 i en ny serie ved navn BMW M3 Challenge.


Michael Holden og Vaclav Bervid.
(Foto: Holden)

Løbsserien omfatter 10 afdelinger, hvoraf de to køres sammen med FIA World Touring Car Championship.
Foreløbig er baner som Oschersleben, Hockenheim, Nürburgring, Salzburgring, Most og Brno på plads på kalenderen, men herudover er også Monza på tale.

Som en konsekvens af kontrakten med Racing Service International har Michael Holden sat såvel sin Renault II Clio som sin Porsche 996 GT3 Cup-racer til salg.

Holden


Læs mere om:
  • Michael Holden
  • Racing Service International

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde