Le Mans   10/12/07

Moreau skal køre Corvette
Le MansSelv om KTR køreren Guillaume Moreau klarer sig godt i World Series by Renault, så har han efter deltagelsen på Le Mans i år sammen med Courage Competition, fået smag for mere sportscar racing.

Guillaume Moreau fortsætter i 2008 i World Series by Renault, men efter at have modtaget både klassens kalender, samt kalenderen for Le Mans Series og datoen for 24-timers løbet på Le Mans, øjnede han muligheden for både at fortsætte i formel raceren, samt få styret sine lyster til sportscar racing.

Sportscar lysten er nu blevet til en kontrakt med Luc Alphand Adventures teamet, der har base ved Le Mans banen, og det er da netop også Le Mans der er deres fælles mål.
Kontrakten sikre Guillaume Moreau deltagelse i hele Le Mans Series i 2008, samt deltagelse i Le Mans 24-timers løbet, hvor han skal køre teamets Chevrolet Corvette C6.R.

Luc Alphand Adventures teamet, der ejes og drives af den tidligere 'skikonge' Luc Alphand, drives i samarbejde med Pratt & Miller, og er dermed et semifabriksteam støttet af General Motors.

Første tur i Corvette raceren for Guillaume Moreau bliver på Sebring den 21. og 22. januar.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Guillaume Moreau
  • Luc Alphand Adventures
  • Le Mans
  • 15/06/08 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde