Brasilianeren Christian Fittipaldi kommer igen i samme team som Michael Andretti, når han næaste sæson skal køre en fuldt sæson i American Le Mans Series. Christian Fittipaldi og Michael Andretti var kørekollegaer i Champ Car World Series i perioden 1996 til 2000, hvor de begge kørte for Newman/Haas teamet.
Men det bliver ikke som kørerkollegaer de skal arbejde sammen næste sæson!
Det bliver i stedet som henholdsvis kører og teamchef de to mødes igen, da Christian Fittipaldi skal køre for Andretti Green Racing i 2008.
Det bliver Andretti Green Racing's anden sæson i American Le Mans Series, hvor de igen stiller op i LMP2 klassen.
I 2007 nåede de på trods af at det var deres første sæson, at score både en pole position samt en sejr, det skete på henholdsvis Long Beach og Sebring.
Christian Fittipaldi kommer til Andretti Green Racing med stor kørererfaring i bagagen, både fra Formel 1 og Champ Car World Series, men han har da også kørt en del sportsvognsløb tidligere, blandt andet vandt han Daytona 24-timers løbet i 2004, og han kørte i år sit første Le Mans 24-timers løb. Hr. Nielsen
Læs mere om: Christian FittipaldiAndretti Green Racing |