DTC Cup   10/10/07

Travlhed hos Sally Racing
At der tit hersker stor travlhed mellem løbene for deltagerne i DTC serien er ingen nyhed, og slet ikke hvis der har været tale om ldt hårdhændet behandling ved det foregående løb, men for Sally Racing har der været mere travlt end sædvanligt siden sidste DTC afdeling på Padborg Park.

Efter at være blevet sendt frontalt ind i autoværnet på Padborg Park af en noget overivrig konkurrent, forestod der store arbejdsopgaver på Sally Racing's Renault Megane II racer, inden Jesper Sally Pedersen igen vil kunne køre ud på banen med den.


(Foto: Motorsporten.dk)

Herudover deltog teamet i Danish Endurance Championship løbet i lørdages med fire biler for 'Arrive and Drive' teamet, samt med Niels Højby i Special Saloon Car løbet om søndagen.
Hvor Højby iøvrigt havde den tvivlsomme ære af at få en Ferrar racer på besøg i siden på den BMW racer som han kører i, så også her forestår der nu en stor arbejdsopgave.

For lige at holde mekanikerstaben godt beskæftiget, så ikke 'fingrene bliver kolde', har Sally Racing netop været vært for et stort anlagt sponsor- og eventarrangement, som mandag og tirsdag blev afviklet på Padborg Park for 'Arrive and Drive' teamet.


(Foto: Motorsporten.dk)

Her kørte de fire DEC biler næsten lige så meget som de ellers kører på en hel sæson, til stor glæde for de mange besøgende, der udover DEC bilerne også fik chancen for at prøve selv af køre en Formel 2000 racer, samt høre Jason Watt fortælle om sit motorsportsliv.


(Foto: Motorsporten.dk)

Sally Racing har nu et par dage hjemme på værkstedet, hvor DTC og Special Saloon Car racerne igen skal gøres køreklare, så de kan stille op i sæsonens sidste løb - DM Finalen - på Jyllands-Ringen den kommende weekend.

Renault Megane II DTC raceren står adskilt, og venter på at en ny køler dukker op, hvorefter forpartiet på den igen kan samles, mens BMW raceren først skal have en større opretning før den igen kan komme på banen - Jesper Sally Pedersen og alle de utrættelige hjælpere i Sally Racing, lover dog at begge biler står startklar til weekenden, sammen med Advan Cup raceren til René Hoff.

"Det bliver et par travle dage, men vi når det" - udtaler Jesper Sally Pedersen med sin sædvanlige rolige optimisme - "hvis så bare konkurrenterne kan holde sig fra min bil, ser jeg frem til at slutte sæsonen af med et godt resultat!"


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Jesper Sally Pedersen
  • Niels Høiby
  • Sally Racing
  • Jyllandsringen
  • 14/10/07 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde