Så tæt på, og så alligevel!
Forud for årets sidste løb i DEC, var der virkelig blevet brugt timer med at analysere årsagerne til de problemer, som ww-racing har kæmpet med i sæsonens 3 foregående løb.

Vi var ret sikre på, at løsningen nu var fundet, men det har vi været et par gange før, så kun selve racet kunne afgøre, om anstrengelser havde båret frugt.

6. oktober startede tåget og klamt. Træningen startede forsinket, og bag safety-car, men så brød solen endelig igennem, og banen blev givet fri til tidtagning.
På grund af den korte tid, der var tilbage, lykkedes det ikke at få kørt en omgang med den hastighed, som begge kørere følte der var potentiale til, men 3. på tiden lovede alligevel godt.
Løbet startede kl. 13 i høj sol, og bilen føltes helt rigtig. Så rigtig, at Werner Wounlund, som traditionen tro kørte 1. stint, kørte tider, som han tidligere kun har drømt om. I de 2 timer Werner var i bilen, bragte han den mintgrønne op på en 1. plads i klassen, hjulpet lidt på vej af uheld blandt de nærmeste konkurrenter, men ingen tvivl om, at Werner var flyvende.
1. tankstop kom og gik uden nogen form for dramatik. Bjørn Larsen kom i bilen, og kørte helt op til Werners oplæg – bilen bare kørte og kørte – noget vi, som nævnt ikke har været forvænt med i denne sæson.

Belært af tidligere løb, vidste vi, at der kunne blive problemer med fordækkenes levetid. Derfor var strategien, at tanke igen med 1 time igen, og på dette tidspunkt samtidig skifte forhjul.
Stoppet forløb igen helt udramatisk. De foreskrevne 3 min. til tankningen, og 30 sekunder til 2 forhjul, så var Bjørn på banen igen, og vi kunne konstatere, og der stadig var 5 omgange ned til den næste bil i klassen.

1. pladsen og det danske mesterskab lå lige henne om hjørnet.
Med 30 minutter til ternet flag var Larsen i radioen: ”Servostyringen virker ikke”. Meldingen fra pitten var kort og enkelt, at så måtte han jo bare styre med begge hænder, og at vi nok skulle løfte hans arme, når han skulle hyldes som vinder.

Med det blev værre.

Med 15 min. til løbets slutning, var Larsen i radioen igen. Denne gang havde teamet selv øjnet problemerne. Røgen væltede ud af de nymonterede udluftningskanaler, og Bjørn kunne melde om manglende trækkraft, da motoren kun trak på 3 cylindre.
En omgang efter var pitten klar. Bjørn kom ind, og det kunne konstateres, at årsagen til et massivt oliespild, og den manglende trækkraft, tilsyneladende var et hullet stempel, og deraf følgende underkompression, der sendte motorolien ud gennem ånderøret, og opsamlingsbeholderen var slet ikke i stand til at opsamle de mængder, der kom ud af motoren.
2 liter olie blev påfyldt, og Bjørn sendt på banen igen, men efter yderligere 2 omgange, blev han, helt korrekt, flaget ud med teknisk defekt.
1. pladsen og det danske mesterskab forsvandt i olietågerne, og et skuffet team måtte ”nøjes” med 3. pladsen i løbet, og nøjagtig som sidste år, med 2. pladsen i det danske mesterskab.
Da den værste skuffelse havde lagt sig, kunne teamets medlemmer dog, med smil på læben, skåle med konkurrenterne, og sige alle tak for endnu en god og spændende sæson i Danish Endurance Championship.

Nu må vinteren så bruges til at overveje, hvad der skal ske i næste sæson.

(Foto: www.ww-racing.dk)

www.ww-racing.dk