Advan Cup   21/09/07

BMW’en vandt
I de sidste par uger har man kunnet følge Anders Majgaards anstrengelser for dels at kunne deltage i resten af sæsonens løb i Advan Cup med en reservebil og dels hans kamp for at få gjort BMW’en kampdygtig igen.

Det må vel siges at være i sidste øjeblik inden weekendens afdeling på Padborg Park, når telefonen ringer klokken 17, og man gennem motorbrøl kan høre ham sige: ”Det hele virker som det skal – jeg kommer i BMW’en. Nu skal jeg hjem og sove.”

Historien, som er gået forud, forklarer lidt om søvnbehovet. Efter et par travle dage med at samle motoren om aftenen, startede den onsdag klokken 23:30. Straks herefter satte Anders kursen mod Arne Stauns værksted i Ålborg, hvor man hele torsdagen har arbejdet med at programmere styreboksen. Anders fortæller: ”Vi har ikke fået den maksimale effekt ud af den endnu, men momentet er bedre og den reagerer rigtigt på gassen. Resten af hestekræfterne skal vi nok finde i løbet af vinteren – det vigtige er, at vi nu kan komme ud og køre.”

Som det er kendt af de fleste, købte Anders en Renault Megane som reservebil til resten af sæsonen, og var også indstillet på at køre de sidste afdelinger med den, men det blev der sat en brat stopper for ved Grand Prix Danmark. Efter at have været fyld i en Peugeotsandwich måtte mekanikerne konstatere, at et motorophæng var blevet ødelagt og det kunne ikke bare skaffes hjem i tide.

JA Motorsport

Spider-Web.dk


Læs mere om:
  • Anders Majgaard
  • JA Motorsport
  • Padborg Park
  • 23/09/07 - Padborg Park - Advan Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk