MC600 Challenge   20/09/07

Tre løb på Padborg Park
Normalt skal der køres to løb i hver afdelingaf MC600 Challenge, men denne gang ved Padborg Super Prix, skal der køres tre løb.

Baggrunden for det er at ved sidste løbsstævne i Padborg den 19. august, valgte kørerne at boykotte det første løb, grundet manglende sikkerhed på banen. I løbet forud var der skat et uheld og en meget skarp kurve blev oversprøjtet med kølervæske. Løbsarrangørerne kunne ikke rense banen tilfredsstillende og sikkerhedsmæssig forsvarlig, hvorefter kørerne samstemmende meddelte løbsledelsen at de ikke ville køre løbet, grundet den manglende sikkerhed.

Nu bliver det løb så kørt på lørdag, så der er ekstra mange point at køre om i Padborg, hvor der også køres de to ordinære løb søndag.

Selv om det ikke bliver til slutplaceringer for René Prang og Ulrik Døssing Nielsen øverst på podiet, er de begge ganske godt tilfredse med resultaterne her mod slutningen af sæson 2007. Det er deres første sæson på Triumph Daytona 675 og de opnåede resultater er i øvrigt de bedste for Triumph på dansk grund.


René Prang og Ulrik Døssing Nielsen.
(Foto: Jesper Pedersen)

Både Ulrik Døssing Nielsen og René Prang er af den opfattelse at mere tid og fortsat arbejde med den helt rigtige opsætning, valg af dæktyper m.v. kan de få mere ud af deres Triumph Daytona 675. Triumphen har vist rigtig gode køreegenskaber som vi er blevet glade for, siger René Prang, og mærket har vist sig at være konkurrencedygtig.

Uanset om der kan nås en højere placering i den samlede stilling, tæller resultatet i hvert løb. Her gælder konkurrencemomentet fortsat og ambitionerne, anstrengelserne og bestræbelserne om at være med så langt fremme som muligt når løbet afgøres på målstregen er fortsat helt i top hos de to barndomsvenner og konkurrenter på banen.

En placering mellem femte og tiendepladsen for René Prang & Ulrik Døssing Nielsen i den endelige stilling anses for det mest realistiske, og må siges at være godt gået (kørt) efter første sæson på Triumph. Lige nu indtager René Prang syvendepladsen mens Ulrik Døssing Nielsen indtager niendepladsen i den foreløbige samlede stilling.

Team Designa Racing


Læs mere om:
  • René Prang
  • Ulrik Døssing Nielsen
  • Team Designa Køkken
  • Padborg Park
  • 23/09/07 - Padborg Park - MC600 Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde