Polo Cup - DE   19/09/07

"Sehr geehrte Herrn Frydkjaer Jensen...
Sie haben die Chance 2008 im ADAC Volkswagen Polo Cup zu starten..." - var den glædelige besked til Kennie Frydkjær Jensen efter Polo Cup testen på Oschersleben.

ADAC og Volkswagen Motorsport, der står bag den tyske udgave af VW Polo Cup har på baggrund af de to testdage på Oschersleben i sidste uge, udpeget de 15 nye kørere, der får chancen for at deltage i cuppen i 2008.

Blandt de mere end 40 deltagere i testen var som bekendt også Kennie Frydkjær Jensen - der gennemførte testen til UG og dermed er blevet udtaget og inviteret til at deltage i den tyske udgave af VW Polo Cuppen til næste år...!!!

Inden midten af november, skal der gives tilbagemelding til ADAC, om han ønsker at gøre brug af invitationen - svaret vil naturligvis være et klart 'JA!', hvis der er udsigt til den nødvendige opbakning fra sponsorer...

"Efter de sidste fire - fem løb er gået op i 'hat-og-briller' af forskellige årsager, er det sgu rart igen at få lidt opmuntring..!" siger Kennie og møder dermed op til den kommende week end's Padborg Prix med tanken fuld af tiltrængt selvtillid.

Vitesse Racing
KRJ


Læs mere om:
  • Kennie Frydkjær Jensen
  • Oschersleben

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde