Mel's klumme   09/01/02

Hej! Jeg er ham der racerkøreren . . .
I slutningen 1999 var der ikke mange ægte motorsportsentusiaster der ikke kendte Nicolas Kiesa, da Peter Nygaard og Claus Borre tit under kommenteringen af Formel 1-løbene havde omtalt den talentfulde dansker.

Min beundring for ham var derfor stor, så da jeg opdagede at Thomas Serwin var venner med Nicolas, boblede jeg af glæde: "Jeg, Melanie Munkholm, kender en af selveste Nicolas Kiesas venner!".

Hvad gør en ung journalist: "Thomaaaaas, må jeg godt bede om Nicolas' e-mail adresse?". Selvfølgelig måtte jeg det, så jeg skrev straks til Nicolas. Næste dag var der svar, og Nicolas skrev at jeg bare kunne ringe eller skrive til hans mobil; så jeg skrev en besked til ham. Jeg forventede ærlig talt ikke svar; Nicolas var jo en stjerne! Men nej, klokken 2 om natten modtog jeg en besked fra ham. Jeg erindrer hverken hvad han skrev eller hvad jeg skrev tilbage, men jeg husker den næste besked fra Nicolas. "Hvad f. laver du oppe på denne tid af natten". Selv en britisk Formel 1800 mester med syv sejre ud af tretten mulige og 50 point ned til ham der blev nummer to skriver beskeder om natten!

Næste dag fortsatte vi vores SMS skriveri, vel at mærke efter klokken 13 (Nicolas sover længe). Mens jeg sad på mit arbejde og lavede tøjmønstre ringede min telefon. Jeg kendte ikke nummeret, men tog telefonen: "Det er Melanie". Jeg hørte nu i den anden ende en stemme sige på rigtigt københavnsk "Hva' så Melanie, det er Nicolas". Jeg havde nær tabt telefonen! Efter en lang samtale om Serwin, race og Nicolas personbil kunne jeg vende tilbage til min kontorstol. Jeg havde simpelthen lige haft Formel 1800 mesteren i røret!

Blot en uge efter vi havde snakket sammen for første gang, meddelte Nicolas mig klokken 21 om aftenen af nu kom han lige forbi. Jeg var temmelig spændt, da jeg aldrig havde set et billede af ham. Helt ærligt, så troede jeg, at han var en halvbumset fyr totalt blottet for charme. Kort sagt, det er han ikke! Hvilket har voldt et par problemer med veninderne. "Ej Mel, hvad hedder han og er han single?". Svaret er og kort og kontant: "Han er forlovet".

Efter nogle sæsoner i Formel 3, tester Nicolas nu Formel 3000. Om det er der, han skal høste sejre i denne sæson er indtil videre uvist.

Melanie


Læs mere om:
  • Nicolas Kiesa

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk