DTC Cup   25/08/07

Møller hurtig på Padborg Park
Defekt tandstang og afkørsel forhindrede dog topresultater
Jens Møller og hele det øvrige Hartmann Honda Racing viste ved den seneste afdeling på Padborg Park, at man nu har fået fart i sine Accord-modeller, og teamet fik et af sine bedste resultater i år med en tredjeplads.

”Edman endte på podiet, men det kunne lige så godt have været mig, for jeg var lige så hurtig,” fortæller Jens Møller. ”Det positive var, at vi havde masser af fart i bilen, men jeg gad vide, hvornår jeg ender med en weekend, hvor jeg ikke er uheldig.”

Uheldene opstod bl.a. i tidtagningen og Last Chance, som bestemte startopstillingen til det første af søndagens tre heats. Først blev Jens Møller ramt af to punkteringer, og det gav ikke megen tid til at sætte en god tid, hvorfor han måtte en tur igennem Last Chance-kvalifikationen, hvor bilen heller ikke var optimalt indstillet.

”Jeg måtte starte som nummer 17 i første heat,” forklarer Jens Møller.

”Der var megen tumult, så min bagende blev trykket, og jeg blev vippet rundt. Efter et par omgange er jeg tier, og jeg haler voldsomt ind på Robert Schlünssen og David Falch, som ligger en halv langside foran mig, og til sidst har jeg indhentet dem. Jeg tager Robert og får også lukket til David, og så laver jeg en fejl i Yokohama-hårnålen. Jeg træder på både bremsen og speederen, så der mister jeg en placering. Det var min egen skyld, at jeg ikke fik pole til heat 2.”

I andet heat avancerer Jens Møller dog til en femteplads, men så går bilens tandstang i stykker, hvorfor han må udgå. Det betyder en startposition som nummer 14 til finalen, hvor han efter flere overhalinger ender i sandkassen side om side med Martin Pedersen.

”Jeg laver måske en for hasarderet overhaling på Martin, for jeg tror ikke, at han ser, at jeg kommer. Det var et race accident, men det var svært at forsvinde fra jordens overflade,” siger Jens Møller. ”Men det positive var, at vi har fundet farten på Padborg Park. Endnu engang var jeg den hurtigste i første heat, så vi har fundet noget af det rigtige.”

JensMøller.com


Læs mere om:
  • Jens Reno Møller
  • Hartmann Racing
  • Padborg Park
  • 19/08/07 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde