ALMS GT Class   13/08/07

Uheldene forfølger Jan Magnussens Corvette
American Le Mans SeriesUheldene forfølger Jan Magnussen og Johnny O’Connell’s Corvette i GT1 klassen i den Amerikanske Le Mans Serie. Hele sæsonen har været præget af små uheld, der har kostet sejre og weekendens 4 timers løb på Road America var ingen undtagelse.

Som ved seneste afdeling var de to kørere, til trods for at have Pole Position i GT1, sat bagud allerede inden løbet var startet.
Ved forrige afdeling betød en revne i airboksen, at Pole Position blev udskiftet med en startplacering som bagerst i feltet og på Road America blev der begået en fejl, så bilen kom til stargridden uden benzin, hvilket betød, at Jan Magnussen var nødsaget til at starte løbet fra pitten og dermed igen bagerst.

Jan Magnussen kørte dog forrygende og fik hurtigt kørt sig tæt op bag den førende Corvette og han kom faktisk i front lige inden første pitstop.
Desværre kom søsterbilen forbi igen under pitstoppet og da et kraftigt regnvejr satte ind, var det små marginaler, der igen kostede Jan Magnussens Corvette chancen for en sejr.

De to Corvetter var kun adskilt af et par sekunder, men da den førende prototyper var lige nøjagtigt imellem de to biler, i det øjeblik der kom safetycar på banen, betød det at Johnny O’Connell, der have overtaget bilen efter 1½ times kørsel, skulle blive bag den førende prototype, medens søsterbilen næsten fik en hel omgang, og det på den længste bane man kører på i serien.
Så da Jan Magnussen kom i bilen igen til løbets sidste time, var deres rolle næsten udspillet, men Jan Magnussen forsøgte til det sidste at komme tilbage i løbet, men måtte altså endnu en gang se sine sejrsmuligheder i ALMS ødelagt af små omstændigheder. Og det til trods for at Jan Magnussen satte hurtigste omgang og at søsterbilen var af banen to gange under løbet og måtte have et ekstra kørerskift, da Gavin fik kulilteforgiftning.

”Det er vildt frustrerende. Lige nu føler vi os rigtig forfulgt af uheld” fortalte Jan Magnussen efterfølgende. ”Vi har gang på gang vist os som hurtigste bil, men de små uheld vi bliver ramt af koster os rigtig dyrt, hvor vores holdkammerater har været heldige at slippe af sted med langt større fejl. Vi bliver ved med at sige, at sådan er racing, men det er ved at være rigtig frustrerende. Vi kan selfølgelig glæde os over Corvettes succes, men vi vil gerne snart være dem, der står øverst på podiet”.



Jan Magnussen, yderst t.v., blev nummer to for Corvette Racing ved 4 timers løbet på Road America.
(Foto: Jan Kaiser)

Jan Magnussen, der igen havde selskab af sønnen Kevin, rejser nu tilbage til Danmark, hvor han på søndag den 19. august kører DTC for Team Den Blå Avis Fleggaard Racing på Padborg Park.

Jan Kaiser
JanMagnussen.com
KevinMagnussen.com


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Johnny O'Connell
  • Corvette Racing
  • Road America
  • 11/08/07 - Road America - ALMS

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde