A1 Grand Prix   03/08/07

Team Holland offentliggør kørerne
Det hollandske A1 GP team, Team Holland, har offentliggjort hvilke kørere teamet satser på til den kommende 2007/2008 sæson.

Team Holland har valgt Jeroen Bleekemolen som førstekører og Arie Luyendyk Jr. som test- og reservekører. Det betyder at sidstnævnte kommer til at køre en del af testene forud for hvert afdeling - de såkaldte rookie-tests. Selve kvalifikationen og de to løb i hver afdeling køres dog af Bleekemolen som også får den egentlige træning forud for hver afdeling.

Bleekemolen deltog også i sidste sæson for Team Holland, hvor han kom ind i teamet i allersidste sekund i stedet for Jos Verstappen som ikke fik forlænget sin kontrakt. Det var i starten et handikap for Bleekemolen, der dermed først da sæsonen faktisk var startet, skulle lære bilen at kende.

Bleekemolen er dog temmelig alsidig idet han også har kørt i blandt andet DTM, FIA GT serien og i Le Mans Series. Jan Lammers som er teamchef for Team Holland venter sig i denne sæson endnu mere af den unge hollænder.

Arie Luyendyk Jr. er faktisk lidt belastet af sit navn. Hans far har i flere sæsoner kørt med rimelig succes i USA i Champ Car og Indy serien. Det er dog i den igangværende sæson i USA ikke lykkedes for Arie Luyendyk Jr. at finde et sæde. Nu får han så chancen for i det mindste at få kørt i A1 GP seriens tests.

Kørerne har sæson debut på Zandvoort d. 30. september. Dog er der allerede d. 9. august præsentation af teamet med nye farvedesign på bilerne. Ydermere vil teamet blive præsenteret henholdsvis d. 12. august i forbindelse med Rizla Racing Days på Assen racerbanen, og en uge senere ved The Bavaria City Racing festival i Rotterdam.

Dons


Læs mere om:
  • Jeroen Bleekemolen
  • Team Holland
  • 30/09/07 - Zandvoort - A1 Grand Prix

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde