Le Mans   08/07/07

Til lykke, Tom!
Le MansHvordan tager ingredienserne til en 40-års-dag sig ud, når man er en levende legende og alligevel gerne vil holde en jordnær fest med stil, fest og farver? Jo, man tager et rødt pakhus ved havnen i sin hjemby, hænger bannere med fotos af Monacos havnefront op i størrelse 7 x 10 meter på væggene, inviterer de nærmeste venner, samarbejdspartnere, familie og teamfolk samt lidt underholdning i form af blandt andre Sko & Torp samt det lokale band Mulsanne By Night!

Tom Kristensen fik et brag af en fest, da han lørdag rundede de 40 i selskab med gode racerkolleger som Jac Nellemann, Henrik Lundgaard, Kris Nissen og Thorkild Thyrring, der dog var ude af døren til en anden fest, næsten inden der var sagt tak for kage.

En række gæster imponerede ved at springe på scenen og gøre fødselsdagen til en underholdende karaoke-fest. Morten Remar fik et populært Comeback to Back, Casper Elgaard gav prøver på sit andet talent med en kraftfuld version af Mustang Sally, mens terapeuten Ole Kåre Føli overraskede med et flot Elvis-nummer, inden han sluttede af med at dedikere Frank Sinatras udødelige klassiker My Way til Tom Kristensen.

Team Abt var kommet fra Tyskland med Toms ingeniør Franco Chiocchetti, team manager Mathias Biermaier, pressechef Mark Schneider og Mattias Ekström, der overrakte en speciel mini-glasfiberbåd til minde om den papirsbåd, Tom nær var druknet i under sidste års festivas i forbindelse med DTM-løbet på Norisring. Chiocchetti havde desuden medbragt den HANS-krave, der var med til at redde Kristensens liv på Hockenheim i april!

Serveringen og maden var lagt i hænderne på Turbinehallerne i Århus, der mageligt kan flytte geschäften til Monaco med sit høje niveau.

Herfra forbyder almindelig pli at berette mere om en fantastisk dag med glade gæster og fri bar. Forlydender vil dog vide, at hr. Kristensen allerede næste dag var ude at motionere for at holde Old Boys-kroppen i form lidt endnu.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • Tom Kristensen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk