Formel Renault   08/07/07

Formel Renault NEC på Oschersleben
Formel RenaultSå blev det tid til 2. løbsweekend for Formel Renault, seks uger efter første løb på Zandvoort, og denne gang er det så banen i Oschersleben der må lægge asfalt til de små formelbiler.

Løbet afholdes som en del af FIA GT Championships 5. løb i denne sæson. Fra dansk side kan man vel sige at repræsentationen er i det små, men den er der dog med KEO Racing og Team Formula Sport. Kørerne i de to teams er Steffen Møller der blev mester i serien i den nordiske afdeling i 2006 og hans rival til titlen, nemlig svenske Alexander Haegermark fra KEO Racing.
Udover disse to er KEO Racing repræsenteret med endnu en kører i form af Johan Jokinen, der også er med i den hjemlige Formel Ford serie.

For Johan Jokinen er denne sæson en læretid i en Formel Renault, idet han kun vil kunne deltage i de løb der ikke kolliderer med Formel Ford serien.

Hvis man ser på det totale nordiske islæt er der også en kører med fra sidste års nordiske Formel Renault serie, nemlig Philip Forsman fra Trackstar Racing, samt Pierre Selander som kører i Synsam Racing.
Så ud af et felt på 30 kørere er Norden godt repræsenteret med 1/6 af det samlede felt. Skulle Norden indbefatte Finland kan man lægge yderligere tre finske kørere til som er Valtteri Bottas og Joonas Kostiainen fra Koiranen Bros og Joonas Mannerjärvi der kører for det tyske Motopark Academy.


(Foto: Tommy H. Galskjær)

Fredagens to gange 1½ times træningspas gav kørerne fuldt udbytte i form af en genopfriskning af banens layout. Således fik vi følgende startplaceringer til de skandinaviske kørere i lørdagens race1:

5. Valtteri Bottas
10. Steffen Møller
11. Alexander Haegermark
15. Johan Jokinen
16. Joonas Mannerjärvi
21. Joonas Kostiainen
26. Philip Forsman
27. Pierre Selander

Ud af denne liste fuldførte desværre kun de fem, idet Johan Jokinen og Joonas Kostiainen udgik og at Pierre Selander aldrig kom til start. Johan Jokinen udgik desværre efter et crash i kurven inden opløbssiden. Men et flot samlet resultat idet Steffen Møller sluttede som nummer otte med Alexander Haegermark på pladsen lige efter.


Steffen Møller.
(Foto: Tommy H. Galskjær)

Tilbage står så løbet søndag hvor vi har disse startnumre til de skandinaviske kørere:

2. Valtteri Bottas
9. Steffen Møller
11. Johan Jokinen
13. Joonas Mannerjärvi
14. Alexander Haegermark
19. Joonas Kostiainen
22. Pierre Selander
28. Philip Forsman

I kampens hede skal det så ikke glemmes hvem der vandt løbet lørdag.
Frank Kechele, nu Motopark Academy, som før har kørt for Racing Denmark tog sig af den øvrste plads på podiet. Efter ham fulgte Thomas Hegewald fra Motorsport Arena og Tappy Duncan fra Fortec Racing i England.


(Foto: Tommy H. Galskjær)

Frank Kechele fik dermed udbygget sin føring mesterskabsføringen kraftigt.

Tommy Hostrup Galskjær


Læs mere om:
  • Johan Jokinen
  • Steffen Møller
  • Oschersleben
  • 08/07/07 - Oschersleben - Formula Renault 2.0 NEC

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk